Forsker måler radon i grønlandske hjem

En forskergruppe leder efter folk, som vil åbne deres hjem for dem. De vil nemlig gerne ind og måle, om grønlandske boliger har for høj koncentrationen af den sundhedsskadelige gas radon.

 

Af Nicoline Larsen

 

Violeta Hansen banker på døren. Med sig i tasken har hun to små sorte detektorer. De kan måle, om der er for høj koncentration af radon i et hus. Lige netop sådan nogle detektorer håber hun at sætte op i en masse grønlandske hjem.

 

”Man kan ikke se radon. Man kan ikke dufte radon. Man kan ikke smage radon. Men det er mere eller mindre i alle boliger,” siger Violeta Hansen, der er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet.

Sundhedsskadelig gas fra undergrunden

Radon er en radioaktiv gas, som dannes i klipperne under husene. Herfra siver den op i boligerne, og det er et problem, fordi radon kan forårsage lungekræft. Derfor vil Violeta Hansen og hendes forskerkollegaer gerne undersøge, om der er et problem med for høj koncentration af radon i grønlandske hjem.

 

”I Grønland har vi længere tid med vinter, og derfor befinder vi os mere inde i vores bolig. Derfor er det virkelig vigtigt at måle radonkoncentrationen i boligerne,” forklarer Violeta Hansen.

“Man kan ikke se radon. Man kan ikke dufte radon. Man kan ikke smage radon. Men det er mere eller mindre i alle boliger,” Violeta Hansen

 

Hun leder udviklingen af en ansøgning til et nyt forskningsprojekt, hvor hun i samarbejde med 25 andre institutioner vil undersøge indendørsmiljøer i Arktis. Forskerne vil se på radon, skimmelsvamp, fugtighed samt klimaændringer, og hvad det betyder for folks sundhed i Arktis.

Søger deltagere i hele landet

Forskerne kommer til at lave målinger i boliger overalt i Grønland. Derfor er Violeta Hansen på udkig efter folk fra hele landet, som kunne tænke sig at være med i forskningsprojektet.

Konkret indebærer det, at man lader forskerne sætte to radondetektorer op i ens hjem. Det er dem, som Violeta Hansen har med sig i sin taske, og som du kan se i videoen øverst i artiklen. Detektorne bliver placeret på loftet i stuen og soverværlset, og skal sidde der fra oktober til april.

Ingen grund til bekymring

Violeta Hansen vil dog gerne understrege, at der ikke er grund til at være bekymret, hvis målingerne skulle vise, at man har høj koncentration af radon i ens hjem:

 

”I tilfælde af, at vi måler for høj radon i din bolig, så kommer vi og forklare dig resultatet. Vi kommer med et stærkt fagligt team, som kan anbefale, hvilke metoder du kan bruge for at reducere mængden af radon i din bolig.”

 

En høj koncentration af radon betyder altså ikke, at man er nødt til at flytte fra hus og hjem. For som Violeta Hansen siger: ”Der findes mange løsninger, man kan anvende for at reducere radon i ens bolig.”

 

Laver man de løsninger, kan man mindske koncentrationen af radon i ens hjem til et niveau, hvor det ikke længere er sundhedsskadeligt at bo der.

Klimaforandringer forværrer problemet

Det er aldrig blevet foretaget en stor landsdækkende undersøgelse af, om der er problemer med for høj koncentration af radon i grønlandske hjem. Men tidligere målinger fra Asiaq og Aarhus Universitet har vist, at der særligt i Narsaq er høje koncentrationer af radon. Koncentrationer, som ligger over Verdenssundhedsorganisationens (WHO) grænseværdi for, hvor meget radon, der bør være i bolig.

Desværre ser problemet ud til at vokse sig større i fremtiden i Arktis. Klimaændringerne vil nemlig få koncentrationen af radon til at stige på sigt.

 

”Lige nu fungerer permafrosten som en barriere for radon, så den ikke kan trænge op i boligen. Men klimaforandringerne vil få permafrosten til at forsvinde. I fremtiden vil det komme til at få betydning for de grønlandske boliger, som er bygget ovenpå permafrost, og dermed på vores sundhed,” forklarer Violeta Hansen. Det får dog ikke betydning i Narsaq, da der ikke er permafrost i Sydgrønland.

 

Forskeren påpeger endnu engang, at man ikke skal være bange. Der findes løsninger, som kan sænke koncentationen af radon i ens hjem. Men først er man selvfølgelig nødt til at undersøge, om der overhovedet er et problem.

__________________________________________________________________________________

 

Hvis du er interesseret i at være med i Violeta Hansens og hendes kollegaers forskningsprojekt, så kan du kontakte hende på: hvioletahansen@gmail.com