Sermilik Forskningsstation vokser: Fra arktisk afkrog til internationalt knudepunkt for forskning
august 28, 2026|Written by Lise Bundgaard
Written by Lise Bundgaard
Efter 50 år med overvågning og studier af landskab og miljø er Sermilik Forskningsstation i Østgrønland ved at udvikle sig til en moderne base for international forskning.
Når forskningsleder Anders Anker Bjørk fra Københavns Universitet rejser til Sermilik hver sommer, vender han tilbage til et sted, hvor han har arbejdet i mange år.
Den lille forskningsstation ligger på Ammassalik Ø ved udmundingen af den Sermilik Fjord vest for Tasiilaq.
Anders og hans kolleger bevæger sig gennem landskabet til fods, i båd eller på snesko, når sneen ligger sent på sæsonen. Deres arbejde fører dem tværs over fjorden til faste målestationer, hvor de reparerer instrumenter, som storme har tæret på, og indsamler data fra Mittivakkat-gletsjeren. Data, der blandt andet skal gøre os klogere på, hvordan gletsjere reagerer på klimaforandringer.
I størstedelen af stationens historie har hverdagen været præget af små felthold: typisk ikke mere end otte personer, for det er, hvad hytten kan rumme.
Men stationen har også haft perioder med langt større aktivitet. I travle år har teltlejre bredt sig langs kysten, og området har fungeret som base for feltkurser og længere ophold, hvor mange studerende har gjort sig deres første erfaringer med Arktis.
”De fleste sæsoner har været stille, rå og meget praktiske. Vi har bare fået tingene til at fungere,” fortæller Anders.
I år begynder et nyt kapitel med permanente faciliteter og en langt mere international tilstedeværelse.
Studerende fra Graz Universitet på vej op ad Mittivakkat-gletsjeren under et feltkursus ved Sermilik Station. Foto: Karl Steiniger, Graz Universitet.
En gruppe på fire kandidatsstuderende fra Københavns Universitet forbereder sig på fire ugers feltarbejde ved den gamle Sermilik Forskningsstation. Foto: Anders Anker Bjørk
En ny nabo på kysten
Få meter fra den gamle hytte rejser en helt ny forskningsbygning sig nu over kystlinjen, opført af det østrigske universitet Graz. Bygningen er større og langt bedre udstyret, med forhold, der gør længere ophold nemmere at håndtere.
Bygningen blev taget i brug i 2025, og denne sommer er feltarbejdet allerede i fuld gang.
Med plads til op til 26 forskere markerer den nye bygning et skifte fra de tidligere sæsoners stille rutiner til et langt mere aktivt forskningsmiljø. Internationale forskere, en gruppe på 14 kandidatstuderende fra Graz og en gruppe danske gymnasielærere har meldt deres ankomst over sommeren, og flere hold har allerede reserveret plads til de kommende år.
”Det bliver noget helt andet nu. Der kommer mange flere mennesker, og logistikken ændrer sig. Det er utroligt spændende,” siger Anders Anker Bjørk.
For forskningsleder Andreas Trügler fra Graz Universitet er formålet klart:
”Vi bygger videre på den mangeårige ekspertise og forskning, der har fundet sted i Sermilik. Vores mål er at udvikle stationen til en åben, international platform, samtidig med at vi bevarer forbindelsen til dens forskningshistorie og arv. For os handler det om at skabe infrastruktur, som fremtidige generationer af forskere kan bygge videre på.”
Projektet, der er finansieret af den østrigske donor og Arktis-entusiast Dr. Christian Palmers, har taget næsten et årti at realisere. Storme, skiftende isforhold og globale leveringsforsinkelser har gentagne gange bremset byggeriet, da udstyr kun kan leveres, når fjorden er sikker at sejle i.
”Det har taget næsten ti år at nå hertil. Nu er de sidste brikker på plads, og vi kan fokusere fuldt ud på forskning og samarbejde,” siger Andreas.
Viden, der gør en forskel i Grønland og resten af verden
Siden 1970 har forskere fra Københavns Universitet overvåget Mittivakkat-gletsjeren med udgangspunkt i den lille Sermilik Forskningsstation.
Og det er ikke svært at se, hvorfor området tiltrækker forskere.
Fjorden ligger i en af de mest uberørte og klimafølsomme regioner i Arktis. Området er særligt klimafølsomt, fordi det ligger i et kystnært overgangsområde mellem Indlandsisen, fjorden og det åbne hav. Her mødes varme og kolde luft- og havstrømme, og selv små temperaturændringer kan derfor mærkes hurtigt i gletsjere, havis, økosystemer og vejrforhold.
Gennem årtier har det vedholdende feltarbejde opbygget et unikt langtidsdatasæt, der viser, hvordan gletsjeren og dens opland reagerer på et varmere klima – en af Grønlands længste og mest detaljerede gletsjerregistreringer. Denne viden er afgørende for at forstå ændringer i is og vand, som påvirker lokalbefolkningen i Tasiilaq og de omkringliggende bygder.
”Når permafrosten tør op, mister fjeldsiderne stabilitet, og det øger risikoen for jordskred. Samtidig fører hurtigere gletsjersmeltning til store ændringer i lokale elve. Det kan betyde at en elv der har løbet i flere hundrede år, pludselig bliver tør, og fiskene må finde nye steder at gå op, eller at det lokale vandkraftværk får mindre vand. De ændrede is- og vejrforhold gør desuden sejlads og helikoptertrafik mere uforudsigelig for beboerne i området”, forklarer Anders Anker Bjørk.
Men resultaterne er også en del af et langt større billede.
”Mere smeltevand i havet betyder ikke alene havniveauet. Det kan også påvirke den nordatlantiske cirkulation og svække varmetransporten mod Europa, som er med til at holde klimaet på kontinentet mildt.Det er ét eksempel på, hvorfor det, vi måler her i Sermilik, har en betydning, der rækker langt ud over Grønland,” siger Andreas Trügler.
Den nye station gør det også muligt at gennemføre nye typer forskning.
Hold tilknyttet Graz Universitet undersøger allerede mikroorganismer og PFAS-forurening, mens samfundsvidenskabelige forskere ser på stationens forbindelse til lokalbefolkningen. Denne sommer installeres også en ny basestation til modtagelse af satellitsignaler.
Andreas Trügler tjekker en sensor på vejrstationen nær Sermilik forskningsstationen i Østgrønland. Photo: Georg Oberweger.
Andreas Trügler og studerende installerer en ny automatisk vejrstation nær Sermilik Forskningsstation. Stationen skal bidrage med data til overvågning af miljø- og klimaforhold i området. Foto: Georg Oberweger.
Andreas borer i gletsjerisen for at installere et måleinstrument til overvågning af smeltehastigheder. Foto: Andreas Trügler, Graz Universitet.
Lokal viden som en del af forskningen
Stationens forbindelse til lokalsamfundet er lige så central som forskningen.
Intet ville hænge sammen uden Julius Nielsen, den faste medarbejder, som vedligeholder stationen året rundt, holder udstyret kørende gennem vinteren og forankrer arbejdet i Tasiilaq.
Julius er født og opvokset i området. Han er uddannet elektriker og har gennem mere end 15 år arbejdet med turisme. Han taler dansk, engelsk samt både øst- og vestgrønlandsk, hvilket gør ham til et vigtigt bindeled mellem de internationale forskere og lokalsamfundet.
For Julius er en af de vigtigste ambitioner at styrke kontakten mellem forskerne og lokalsamfundet.
”Vi vil gerne gøre forskningsstationen mere åben og tilgængelig. Folk er velkomne til at komme forbi, få en kop kaffe og høre om det arbejde, der foregår her”, siger han.
Han håber, at forskningen kan skabe værdi både for forskerne og for beboerne i Tasiilaq. Forskerne får adgang til den lokale viden om naturen og området, mens lokalsamfundet kan få en bedre forståelse af de forandringer, der præger Østgrønland.
”Forskerne kan hjælpe os med at forstå fortiden og sige noget om fremtiden. Det er vigtigt for os, fordi vi lever tæt på naturen. Klimaet forandrer sig hurtigt, og det påvirker den måde, vi bruger naturen på, herunder fiskeri og jagt”, siger Julius.
Han forventer, at stationen vil skabe mere aktivitet i området og give lokale mulighed for at bidrage med transport, serviceopgaver og praktisk hjælp, samtidig med at ny viden fra forskningen i højere grad bliver delt med lokalsamfundet.
Julius Nielsens rolle afspejler en bredere ambition: at inddrage mere lokal ekspertise og tilpasse forskningen til Grønlands nationale forskningsstrategi, som lægger vægt på lokal deltagelse og langvarig tilstedeværelse.
Den ambition er allerede ved at tage form. Tidligere på året var et besøg fra skolen i Tasiilaq planlagt, men måtte aflyses på grund af en storm. I løbet af sommeren har forskere været i dialog med lokalsamfundet om forskningen ved Sermilik, og stationen har haft de første besøg af familier og fiskere fra Ammassalik-området.
Der arbejdes desuden på at arrangere et større åbent hus på forskningsstationen, hvor lokale kan opleve faciliteterne og høre mere om forskningen.
Sermilik træder ind i den arktiske fremtid
Når Anders vender tilbage til Sermilik denne sommer, ankommer han til et forandret sted.
De stille somre er ved at blive afløst af et livligt, internationalt knudepunkt, hvor studerende, teknikere, biologer, kemikere, oceanografer, glaciologer og lokale samarbejdspartnere arbejder side om side.
Det er det samme dramatiske landskab, og Mittivakkat-gletsjeren trækker sig stadig tilbage år for år. Men nu står den oprindelige forskningshytte ved siden af en ny nabo: en moderne østrigsk station.
Hytten har været omdrejningspunktet for forskningen i mere end 50 år, et sted hvor generationer af forskere har repareret instrumenter og opbygget en af Grønlands længste klimaregistreringer. Sammen signalerer de to bygninger samarbejde, fornyet nysgerrighed og en langsigtet forpligtelse til at forstå et af de mest klimafølsomme steder på Jorden.
”Det her er kun begyndelsen. Der er så meget mere at opdage,” siger Andreas Trügler.
Efter årtiers forskning er Sermilik ved at blive en port til den arktiske fremtid.