Rensdyrene fortæller deres historie

I Kangerlussuaq og Sisimiut-området har 49 rensdyr fået gule GPS-halsbånd på. Forskerne vil følge dem for at forstå, hvordan klima, vegetation og menneskelig aktivitet påvirker dyrene. 

Forskere fra Pinngortitaleriffik og internationale forskere har netop afsluttet en operation i Kangerlussuaq, hvor næsten 50 rensdyr blev fanget med net fra helikopter og udstyret med gule GPS-halsbånd. Rensdyrene skal have de gule halsbånd på i de næste 6-8 år, og derigennem give ny viden om, hvordan de bruger området. En indsigt, der vil være til gavn for lokale jægere. 

Rensdyrene bliver fanget fra helikopter

Det åbne tundralandskab breder sig uendeligt omkring Kangerlussuaq. Mos, søer og floder er nærmest frosset til is og glimter i det kolde sollys. Langt ude i horisonten bevæger en flok rensdyr sig i terrænet.  

Heriblandt 49 rensdyr med gule halsbånd, som de skal have på i omkring 6-8 år. 

Mens de 49 rensdyr går med de gule GPS-halsbånd, sidder borgere og forskere i Multihuset i Kangerlussuaq for at lytte og fremlægge deres forskning. Borgere i Kangerlussuaq er mødt op og forskere, som lige er landet i Kangerlussuaq, er også kommet. 

Mathilde Le Moulleq fra Pinngortitaleriffik er netop landet med helikopter og skyndte sig til Multihuset i Kangerlussuaq. Hun har nemlig lige givet det sidste rensdyr halsbånd på.  

De fanger rensdyrene fra helikopter ved at flyve tæt på og skyde med net. Hun fortæller de fremmødte borgere og forskere til Greenland Science Week i Kangerlussuaq, at halsbåndene indeholder GPS, så de kan holde øje med dyrene. 

Hvordan bruger dyrene naturen i Aasivissuit? Hvordan er deres helbred? Hvordan er deres kropstilstand? Hvordan er deres pels? 

Det vil give ny viden om, hvordan rensdyrene bruger området i

Kangerlussuaq og Sisimiut på forskellige årstider, og hvordan deres bevægelser påvirkes af faktorer som sne, is og temperatur, samt græsningstrykket, plantesammensætningen og trafik af mennesker, snescootere og andre køretøjer. 

Foto kredit: Mael Perroud

Jægere får svar på spørgsmål, der går i arv 

Michael Johansen deltager og lytter til fremlæggelserne. Han kommer fra Sisimiut og bor i Kangerlussuaq med sin familie. Da rensdyr og moskusokser er en del af deres dagligdag og fanges under fritidsjægernes sæson, jager han rensdyr sammen med sin familie. Det er derfor vigtigt for ham at få mere viden om rensdyrenes færden. 

“Jeg synes, det mest interessante for mig er at få at vide, hvor renko med kalve er, og hvor de opholder sig i forskellige sæsoner. At vide mere om deres spisevaner og færden – og på de måde, der bliver sat GPS på”, siger han

”Det er meget værd at vide mere om det. Vi tager på jagt hvert år i efteråret.  Nu forstår jeg også bedre, hvorfor der er begrænsninger på områder, hvor vi ikke må gå på jagt”, fortæller Michael Johansen. 

Det er nemlig ikke tilladt at jage der, hvor rensdyrene yngler. 

Kameraerne, der ser det, ingen mennesker når at opdage 

Der er også en anden måde at undersøge, hvordan dyrene bruger naturen, og hvordan naturen opfører sig. Nemlig med et kamera.

Dagen efter borgermødet kørte Park Ranger Christian Pihlblad Jerimiassen sammen med forskeren Clay Prater fra Oklahoma State University ud til Aassivissuit.

Clay Prater forsker i fællesskabsbaseret overvågning i Qeqqata Kommunia. Derfor ligger der flere overvågningskamerer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Vi kørte via ATV-ruten i omkring 30 kilometer for at kigge på kameraer, der ligger ved Qorlortorsuup Kuua og Tasersuaq. Kameraet ved Qorlortorsuup Kuua havde ingen SD-kort, så vi satte et i. Det vender mod floden. 

”Det skyldes, at lokalsamfundet er interesseret i at vide, hvor dyrelivet befinder sig, og hvornår det er der. Vi bruger derfor disse kameraer med bevægelsesdetektion, så når et dyr passerer forbi, tager kameraet et billede, og dyrets art kan identificeres. Samtidig, ved at fokusere på landskabet, kan vi også se på tidspunktet for, hvornår isen lægger sig på søen, og hvor tyk den er”, fortæller Clay Prater. 

“På den måde kan vi sagtens også se på ændringer  i hydrologien og tilgængeligheden af tyk is, som lokalbefolkningen kan rejse på”, siger han.

Nu bevæger rensdyrene sig i naturen. Spiser, går og sover – uvidende om, at de bærer på nøglen til ny viden. For hvert signal fra et halsbånd tegner et nyt spor i kortet over et gammelt forhold: mellem mennesker, dyr og det land, de deler. 

Foto kredit: Mael Perroud