Prognose om kollaps af havstrømme skaber uenighed blandt forskere

Et nærtstående kollaps af centrale havstrømme, der vil have uoprettelige konsekvenser, var emnet, der delte vandende på en klimakonference i Nuuk.

 

Af Rasmus Balle Hansen 

 

Hvis vi ikke mindsker vores CO2-udslip drastisk, kan de nordatlantiske havstrømme, kaldet AMOC, kollapse. Hvis det sker, vil det medføre et meget koldere klima i Nordeuropa, sammenligneligt med klimaet i Alaska. I værste tilfælde kan kollapset begynde allerede i 2057.

 

Sådan lyder konklusionen i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, der udkom i juli 2023, som er udarbejdet af Peter Ditlevsen, professor på Niels Bohrs Instituttet ved Københavns Universitet og Susanne Ditlevsen, professor på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet.

 

“Vi skal have folk til at tage det alvorligt. Vi er her jo selv om 30 år,” fortæller Peter Ditlevsen.

 

Artiklen har siden hen fået meget opmærksomhed i medierne og skabt overskrifter verden over.

 

Men det er ikke alle forskere, der er enige i artiklens konklusioner. En af dem, der er skeptiske i forhold til, om vi står overfor et nærtstående kollaps, er Hjálmar Hátún oceanograf fra Havstovan – Faroe Marine Research Institute.

 

”Jeg tror, det er ekstremt usandsynligt, at det kommer at ske” siger Hjálmar Hátún, der også beskæftiger sig med AMOC i sin forskning. Han mener, at konklusion er for dramatisk. Men han er enig i, at vi skal mindske vores CO2-udslip, da det har mange negative konsekvenser for verdens klima, bland andet Grønlandspumpen, der transporterer koldt vand tilbage sydpå.

 

 

AMOC (eng. Atlanic Meridional Overturning Circulation)

De nordatlantiske havstrømme er ikke bare én havstrøm, men flere havstrømme der arbejder sammen. De transporterer varmt vand mod nord og koldt vand mod syd via dybe strømme. Golfstrømmen er en af de mest kendte, men der er mange andre strømme, der tilsammen udgør de Nordatlantiske

Hjálmar Hátún oceanograf fra Havstovan – Faroe Marine Research Institute.

Billede af: Hjálmar Hátún

Alarmisme truer troværdigheden

 

På en klimakonference i Nuuk tidligere på året mødte Hjálmar Hátún og Peter Ditlevsen hinanden. Begge var enige om, at CO2 udledningen skal reduceres, og at det er en farlig sti, vi bevæger os ned ad. Men fortolkningen af de data, som Peter Ditlevsen siger forudsiger et kollaps af AMOC, er de uenige om. Derudover ser de også forskelligt på hvilken rolle, forskerne bør indtage i klimadebatten.

 

“Jeg har aldrig været klimaalarmist,” siger Peter Ditlevsen, “men vi skal handle nu, ellers så går det hurtigt. Som forsker er det min pligt at fremvise mine resultater, selv hvis det kan virke aktivistisk.”

 

Peter Ditlevsen har sammen med 43 andre klimaforskere underskrevet et åbent brev, som advarer om de uoprettelige konsekvenser, et kollaps af AMOC vil have på især de nordiske lande.

Peter Ditlevsen og Hjálmar Hátún mødtes ‘Conference on climate research, marine enviroment and the UN Decade of Ocean Science for Sustaiable Development,’ der var arrangeret af DMI og Arctic Hub.

Hjálmar Hátún forholder sig anderledes til det åbne brev, som han og flere kollegaer, har valgt ikke at underskrive. “Når man dramatiserer og overspiller, så bliver historien, at verden går under. Og det gør, at troværdigheden til forskere falder. Vi skyder os selv i foden,” siger Hjálmar Hátún, der under sit oplæg på klimakonferencen kom med en opfordring til at ‘cool the AMOC’.

 

”Forskere bør kun råbe alarm, når vi er sikre nok. Man skal ikke være overdramatisk, aktivistisk eller politisk. Det er ikke vores rolle,” mener Hjálmar Hátún.

 

Hvad betyder et kollaps af AMOC?

Et kollaps af de nordatlantiske havstrømme kan få alvorlige konsekvenser, især for de nordiske lande. Temperaturen vil falde markant, mens andre dele af verden bliver varmere. Samtidig øges risikoen for ekstremt vej, hvilket kan påvirke økosystemer, og i værste fald true landbruget.

 

Uenighed om metoden ikke målet

 

Selvom der er uenighed blandt forskere, bør forskelligheder i forskningsverdenen ikke skabe tvivl om videnskaben generelt, understreger Hjálmar Hátún og påpeger, at forskellige holdninger er en styrke, men at budskabet til offentligheden skal være klart:

 

”Uenigheder i forskningsverden kan være forvirrende, især omkring et emne, som er så betændt. Vi risikerer at medierne gør det til en pingpong kamp, hvor folket kommer til at se bolden gå frem og tilbage, uden at vide hvad de skal forholde sig til. Men vi er alle helt enige om at CO2-udledningen skal ned”.

bliv klogere på lokal viden om klimaforandringer

Parnuna: Lokale har værdifuld viden om klimaforandringer

Læs mere