Ny database giver et bedre indblik i Grønlands planteliv

Et af de vigtigste resultater af hans ph.d.-projekt stammer dog ikke fra feltarbejdet, men fra arbejdet med at samle registreringer, der er lavet over en lang periode. 

I århundreder er planter indsamlet i Grønland blevet opbevaret på museer og i plantesamlinger over hele verden. Samlet set rummer de en omfattende historisk dokumentation af Grønlands biodiversitet, men oplysningerne har været spredte, og både plantenavne og klassifikationssystemer har ændret sig gennem tiden. 

For at samle denne viden indhentede Brandon og hans kolleger mere end 177.000 registreringer af grønlandske planter fra den internationale biodiversitetsdatabase GBIF, som rummer data fra hele verden. Forskerne gennemgik, standardiserede og samlede registreringerne i ét datasæt over Grønlands plantebiodiversitet. 

“Plantesamlinger rummer en enorm mængde viden om biodiversitet, som er blevet indsamlet gennem århundreder. Ved at føre disse registreringer sammen kan vi give et langt bedre overblik over Grønlands plantediversitet og over, hvordan den har ændret sig gennem tiden,” siger han.

753 plantearter i Grønland 

Efter at have renset og standardiseret data identificerede forskerne 753 karplantearter i Grønland. Karplanter omfatter blomstrende planter, nåletræer og bregner. 

Det er betydeligt flere end i tidligere oversigter over Grønlands flora. En af de mest omfattende tidligere artslister omfattede 532 karplantearter. 

“Klimaændringerne er allerede i gang i Arktis. Hvis vi vil forstå, hvordan biodiversiteten reagerer, har vi først brug for pålidelig viden om, hvilke arter der findes, og hvor de forekommer,” – Forsker, Brandon Samuel Whitley

Stigningen betyder ikke nødvendigvis, at hundreder af nye arter er blevet fundet i Grønland for nylig. Det større antal afspejler snarere, at registreringerne nu er samlet i ét datasæt, som giver den mest omfattende oversigt over Grønlands flora til dato. 

“Vi forventede at finde flere arter, fordi vi arbejdede med det hidtil største datagrundlag for Grønlands planter. Men det var alligevel spændende at se, hvor meget mere af biodiversiteten der trådte frem, da registreringerne blev standardiseret og ført sammen i ét datasæt,” siger Brandon. 

Da databasen indeholder oplysninger om både, hvor og hvornår planter er blevet registreret, kan den også bruges til at undersøge, hvordan Grønlands flora har ændret sig gennem tiden.  

Et eksempel er lupinen, som i de seneste årtier har bredt sig til flere dele af landet. 

“I vores database har vi nogle af de tidligste officielle registreringer af dens forekomst,” siger Brandon. 

De historiske registreringer gør det muligt for forskere at sammenligne nutidige observationer med ældre data og dermed få en bedre forståelse af, hvordan plantearter reagerer på et varmere klima. 

“Klimaændringerne er allerede i gang i Arktis. Hvis vi vil forstå, hvordan biodiversiteten reagerer, har vi først brug for pålidelig viden om, hvilke arter der findes, og hvor de forekommer,” siger Brandon. 

Et værdifuldt værktøj for andre end forskere 

Databasen blev udviklet som et forskningsværktøj, men Brandon mener, at den også kan få værdi uden for forskningsverdenen. 

Kommuner kan for eksempel bruge databasen i forbindelse med planlægning af nye veje, havne eller turismeprojekter. Hvis sjældne planter tidligere er registreret i et område, kan planlæggere tage højde for det, inden arbejdet går i gang. 

For Brandon er det formidlingsmæssige potentiale mindst lige så vigtigt. Han mener, at databasen kan hjælpe skoler, familier og naturinteresserede med at lære mere om de planter, der vokser i deres lokalområde. 

Elever kan for eksempel undersøge, hvilke arter der er registreret i nærheden af deres by, og sammenligne deres egne observationer med registreringer indsamlet gennem mange år. 

“En stor del af disse registreringer stammer fra forskere, lokale borgere og planteinteresserede, som fotograferer og identificerer planter i felten. Dette datasæt er et godt eksempel på, hvor stor betydning indsamling af data kan have,” siger Brandon. 

Han håber, at databasen vil inspirere flere til at interessere sig for planterne omkring dem og vise, hvordan selv små observationer kan bidrage til en større forståelse af Grønlands biodiversitet. 

Viden samlet ét sted 

For Brandon er et af de vigtigste resultater, at viden om Grønlands planter bliver lettere tilgængelig i Grønland. 

Gennem generationer er planteeksemplarer indsamlet i Grønland blevet spredt til museer, plantesamlinger og forskningsinstitutioner over hele verden. Ved at samle disse registreringer i ét frit tilgængeligt digitalt værktøj bliver det muligt at finde oplysningerne ét sted. 

“Dette er et vigtigt skridt mod at gøre viden om Grønlands planter mere tilgængelig. Det hjælper med at sikre, at data om Grønlands biodiversitet kan bruges lokalt til forskning, undervisning, naturbeskyttelse og beslutningstagning,” siger Brandon. 

Databasen fortsætter med at vokse 

Brandon håber, at fremtidige versioner af databasen bliver lettere at bruge for folk uden specialiseret fagviden, og at artslisten fortsat kan forbedres gennem samarbejde med eksperter i arktiske planter. 

På længere sigt er ambitionen at knytte databasen sammen med det eksisterende arbejde med plantenavne på grønlandsk. 

Flere grønlandske institutioner, herunder Grønlands Naturinstitut, har allerede samlet grønlandske navne for mange plantearter. Brandon håber, at fremtidige versioner af databasen kan bygge videre på dette arbejde, men understreger, at det skal ske i tæt samarbejde med relevante grønlandske partnere. 

“Det ville være fantastisk, hvis dette arbejde kan hjælpe flere med at få øjnene op for Grønlands flora. At koble de videnskabelige navne sammen med de grønlandske plantenavne er noget, jeg håber at kunne bidrage til i fremtiden, men det er vigtigt, at det sker i tæt samarbejde med de mennesker og organisationer, som allerede arbejder med området,” siger han. 

Historiske registreringer bliver ny forskning 

Den nye artsdatabase er nu frit tilgængelig online og fungerer som et fælles værktøj for forskere, der arbejder med Grønlands biodiversitet. 

Artslisten bruges også i Brandons næste forskningsprojekt, hvor DNA anvendes til at identificere Grønlands blomstrende planter og undersøge deres samspil med bestøvende insekter. 

Projektet viser en anden side af videnskabelige opdagelser: Ny viden kan også opstå ved at samle, gennemgå og kvalitetssikre observationer indsamlet af mange mennesker over lange perioder. 

–

På artiklens topfoto ser man Brandon og Nora indsamle bestøvere i Qeqertarsuaq til DNA-metabarcoding af pollen. Foto taget af Nina Lundholm.