Nuuks børn viser forskere nye måder at betragte havet på

Tovejskommunikation

For Anne-Claire Bihan-Poudec, der er formidlingsmedarbejder i Forel Heritage Association, er det ikke første gang, hun arrangerer aktiviteter i Grønland. I sin samtale med Arctic Hub fortæller hun om en oplevelse, hvor hun talte med en gruppe børn om fisk og opdagede, at børnene havde meget at lære hende.

”De forklarede mig, hvordan man åbner fisken, og hvordan man håndterer den. De var så glade for at vise mig det,” fortæller hun. Deres fortrolighed med fisk og havet adskilte sig markant fra det, hun havde oplevet blandt børn i Frankrig, som måske ville tøve med at røre ved en fisk.

”De deler viden om, hvordan man færdes i og omkring havet. Vi har ikke helt det samme forhold til det,” siger hun.

Skibets kaptajn, Jean-François Levasseur, havde en lignende oplevelse under et besøg i Narsaq. Mens FOREL sejlede gennem en fjord med en gruppe skolebørn om bord, begyndte en teenager at udpege sæler mellem isen. I begyndelsen kunne besætningen ikke få øje på dem. Den unge gæst viste dem derefter, hvad de skulle kigge efter, og lærte dermed de erfarne søfolk, hvordan man spotter dyrene mellem vandet og isen.

Selvom søfolkene og forskerne på FOREL har stor erfaring inden for deres fagområder, anerkender de, at grønlændere i alle aldre kan bidrage med viden om Grønlands havmiljø. En viden, som er opbygget i hverdagen, gennem familietraditioner og mange års erfaring.

Forskning på Kalaallisut

Hvis nysgerrigheden skal imødekommes, og der skal skabes en meningsfuld udveksling, er det nødvendigt, at mennesker kan deltage på et sprog, de føler sig trygge ved. Det anerkender Forel Heritage Association. Til arrangementet Åbent Skib inviterede de havbiolog Malou Platou Johansen fra Ilisimatusarfik om bord for at tolke samtaler til og fra Kalaallisut.

Ifølge Anne-Claire Bihan-Poudec var dette ikke et valgfrit supplement.

”Vi ønsker at oversætte det, vi laver, fordi vi er nødt til det. Det er ikke til diskussion,” siger hun.

Hun beskriver forskningsformidlingen som bindeleddet mellem de besøgende forskere og lokalsamfundene de steder, hvor skibet lægger til. Forskerne er ofte opslugt af deres specialiserede arbejde, men Forel Heritage Association kræver, at de indtænker, hvordan det kan gøres forståeligt og relevant.

Forskere, der kommer om bord på skibet, indvilliger på forhånd i at deltage i aktiviteter rettet mod offentligheden. Inden besøget i Nuuk arbejdede formidlingsteamet sammen med de forskere, der var om bord, om at beslutte, hvad de kunne forberede og vise de besøgende.

Formidling til offentligheden er en af Forel Heritage Associations kerneopgaver. Organisationen producerer undervisningstegneserier om forskningen om bord på skibet, ligesom de inviterer lokalsamfund til at besøge skibet i de havne, hvor de lægger til. Målet er at skabe forbindelse mellem forskerne, den bredere offentlighed og de oprindelige befolkninger, der er direkte berørt af klimaforandringerne i Arktis.

Som at læse siderne i en bog

På dækket i Nuuk vakte flere lange, grå rør de besøgendes nysgerrighed. Indeni var der sedimentkerner indsamlet fra havbunden.

Lagene af materiale, der er blevet aflejret gennem tiden, kan næsten læses som siderne i en bog, forklarede Samuel Toucanne fra IFREMER, det franske institut for havforskning. Ved at undersøge forskellene mellem lagene kan forskerne rekonstruere forandringer i gletsjere, floder og transporten af sedimenter gennem årtier eller århundreder. Det bidrager til forståelsen af, hvordan klimaforandringerne påvirker Sermersuaq, indlandsisen.

FORELs beskedne størrelse er særligt nyttig til denne type arbejde. I modsætning til større forskningsskibe, der arbejder til havs, kan det sejle ind i fjordene og arbejde forholdsvis tæt på gletsjerne.

”Jeg er vant til at arbejde på store skibe langt fra kysten,” siger Brandon Finley fra Institute of Earth Surface Dynamics ved University of Lausanne. ”Her kan vi komme meget tæt på gletsjerne og indsamle data, som vi ikke kan få med et stort forskningsskib.”

Muligheden for at se gletsjeren, bjergene og floderne omkring et prøvetagningssted gør det også lettere at forbinde sedimentet i en kerne med det landskab, som har skabt det, forklarer han.

Mere end et enkelt besøg

FOREL har seks besætningsmedlemmer og op til seks forskere. Mens skibet sejler, kan det foretage dybdemålinger og indsamle data, der kan bruges til at udarbejde detaljerede kort over havbunden. Dataene kan deles og bidrage til at udfylde huller i kortlægningen af farvandene omkring Grønland. Forel Heritage Association håber dog, at organisationens forbindelse til Grønland kommer til at række ud over data.

Anne-Claire Bihan-Poudec ønsker at udvikle langsigtede relationer til grønlandske skoler, forskere og institutioner. Hun ser også muligheder for, at lokale søfolk kan bidrage med deres viden om at navigere i de is fyldte farvande omkring Grønland. Det er en ekspertise, som besøgende besætninger ikke kan tilegne sig alene gennem instrumenter eller formel uddannelse.

Forel Heritage Association håber, at fremtidige samarbejder, kan bringe lærere, studerende, unge forskere eller søfolk om bord, ikke kun som besøgende, men som deltagere i sejladsen og det videnskabelige arbejde.

”Jeg ville elske, at vi kunne få en reel udveksling,” siger hun. ”Vi kunne dele viden og sikre, at vi fortsætter noget over en længere periode, når vi vender tilbage.”

På dagen med Åbent Skib kunne denne ambition allerede ses i det små. Forskerne viste de besøgende, hvordan de undersøger fjordene under havoverfladen. Til gengæld viste Nuuks børn dem, at mennesker, der vokser op ved disse farvande, allerede ved, hvordan de skal observere dem.

Efter besøget i Nuuk fortsatte FOREL sin sommerekspedition rundt om Grønland. Skibet har besøgt Ittoqqortoormiit på østkysten, og i slutningen af august befandt FOREL sig i Sermilikfjorden nær Tasiilaq. Nu fortsætter skibet til Narsaq, inden det vender tilbage til Europa i slutningen af september.