Nukannguaq besøgte de første mennesker i Grønland

Nukannguaq

Nukannguaq Mathiesen fik en helt unik chance for at rejse med tilbage til fortiden, da hun var en del af et forskningsprojekt, der prøver at forstå klimaet og menneskene i det allernordligste Grønland for op til 4.500 år siden. 

 

Af Christine Hyldal

 

Det lille twin-otter-fly hænger i luftrummet over det nordligste Nordøstgrønland.

 

Landskabet under flyet er stenet, som en ørken, og fjeldene er flade på toppen – slet ikke ulig det ikoniske fjeld ved Qaanaaq.

 

I flyet sidder en lille flok forskere fra Grønland, Norge, USA og Danmark. En af dem er Nukannguaq Mathiesen på 33 år. Hun er godt nok ikke forsker, men hun er med på turen som videnskabelig assistent.

 

Vi er i starten af august. Hun har lige afleveret sit bachelorprojekt om synåle af ben, og om en god måneds tid skal hun fortsætte med at læse en kandidat på Kultur og Samfundshistorie på Ilisimatusarfik i Nuuk.

 

Men nu hænger hun i det lille fly blot 800 kilometer fra Nordpolen, og forude venter to uger i telt med sovepose og uden internet.

 

– Det var en once in a lifetime experience. Det var så vildt, siger Nukannguaq Mathiesen.

Tydelige tegn på, at der har levet mennesker her. Foto: Nukannguaq Mathiesen

Arktisk ørken

 

På studiet blev hun meget interesseret i arkæologi og indvandring. Og da afdelingslederen meddelte de studerende, at der var mulighed for at komme med på et videnskabeligt feltarbejde til en af landets nordligste afkroge, ansøgte hun med det samme – og blev valgt.

 

Nu befinder hun sig i Wandel Dal i Peary Land, som altså ligger mindre end 1000 kilometer syd for Nordpolen. Området er i dag en arktisk ørken. Det er svært at tro det, men engang boede der faktisk mennesker her.

 

Mennesker, der boede i telte året rundt, vel at mærke. Og det er resterne af deres bopladser, som forskerne blandt andet skal undersøge.

 

Menneskerne tilhørte den forhistoriske Independencekultur, Dorset og Thule, som vandrede ind i Grønland fra Alaska og Canada. De var det første folk i Grønland, og da de vandrede ind for 4.500 år siden, bosatte de sig blandt andet her ved Jørgen Brønlund Fjorden og Indepence Fjorden. De levede af moskusokser, harer, fugle og havpattedyr.

 

Så hvorfor forsvandt de? Skyldtes det klimaforandringer? Det vil forskerne også undersøge ved at tage sedimentprøver – altså prøver af aflejringer – fra bunden af søen.

Nukannguaqs opgave var blandt andet at dokumentere spor efter mennesker, som hun gør her. Foto: Nukannguaq Mathiesen

Ser sten, der engang holdt telte fast

 

Så i slutningen af juli rejste de afsted. I alt fire uger skal de være på farten. Turen går fra Nuuk til Kangerlussuaq, til København, over Oslo til Svalbard og Station Nord. Sidste stop er campen ved Wandel Dal, hvor de nu er landet.

 

Telte bliver rejst, og i gummibåd sejler forskerne længere ind i fjorden om morgenen.

 

Arkæologernes opgave er at dokumentere ruiner, køddepoter og alle de øvrige steder, hvor der har været menneskelig aktivitet. De samler også prøver og tager billeder. Og sporene fra de mennesker, der boede her for flere tusinde år siden, er tydelige. Faktisk leder de ikke længe, før de ser sten, der ligger, hvor telte engang stod. Teltene er væk – men stenene i formationer på jorden fortæller, at her levede for mange generationer siden mennesker, som overlevede i kraft af deres evne som jægere. Mennesker, der levede og var hundrede procent afhængige af at kunne læse naturen og forstå den.

Bag om Wandel Dal Project

 

Wandel Dal-projektet er ikke helt nyt.

 

For to år siden, var der også forskere i området, og stedet er også blevet kortlagt tidligere. Men vi mangler stadig svar på, hvorfor det måske nordligst levende folk i verden forsvandt.

 

Derfor skal det nuværende forskerhold re-dokumentere området med nye øjne.

 

En arkæolog kigger på spor fra mennesker, og en paleoklimatolog, skal undersøge fortidens klima.

 

Ved at inddrage forskere med forskellige faglige baggrunde, håber man på langt om længe at kunne stykke puslespillet i Peary Land sammen.

Nukannguaq var i campen sammen med arkæologer Frederik Fuuja Larsen, Christian Koch Madsen og Mikkel Myrup fra Grønlands National Museum og Arkiv. Senere stødte resten af holdet til. Video: Nukannguaq Mathiesen

Trækul og moskusknogler

 

Trækul fra deres ildsteder og moskusknogler fandt forskerne også og sendte til datering. Og da Nukannguaq Mathiesen satte sig udenfor teltet med udsigt til en sø, kiggede hun ned – og der lå der et såkaldt afslag ved hendes vandrestøvler. Det er et afslag, som er slået af en sten af et andet menneske for mange år siden – og så eksploderede tankerne:

 

“Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor vildt det var,” siger hun og ser frem for sig med et lille smil.

 

“Hvordan kommunikerede de? Hvordan var deres syn på verden? Vi var langt væk fra alt, og der skete en masse ting på kort tid. Så selvfølgelig begyndte jeg at reflektere over, hvordan tanker forstyrrer vi moderne mennesker. Vi har store forventninger, vi er stressede. Naturen er det, vi trænger til, når vi har brugt lang tid i en stor by.”

 

“Men jeg siger ikke, at det var et simpelt liv, de levede dengang. Men det var et liv.”

Afslag på sort sten – et menneske har arbejdet med stenen her for mange år siden. Foto: Nukannguaq Mathiesen

Erfaring bliver delt mellem generationer

 

“Jeg tror på, at erfaring bliver delt mellem generationer. Det er viden bag alt. Da jeg var barn, sad jeg hjemme hos min mormor i Ilulissat og iagttog, at hun syede i skind og pelse. Jeg observerede. Det var med til at starte min egen interesse i at sy, og da jeg var i starten af 20’erne startede jeg på nationaldragtskolen, Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik, i Sisimiut.”

 

“Men jeg begyndte at tænke over, hvorfor og hvad der lå bag mønstrene, stingene, farverne, materialerne? Hvorfor så de ud, som de gjorde, og hvilken kultur havde formet dem?,” fortæller hun.

 

Derfor startede hun på universitetet – og derfor prøver hun nu at forstå de første mennesker i Grønland, imens hun står mellem stenene, der engang holdt deres telte.

 

De første mennesker i Grønland er borte for altid. Alligevel kan de formentlig lære os noget mange generationer senere – om klimaet og om at leve og overleve i samklang med naturen.

 

Lige nu venter Nukannguaq på, at prøverne de indsamlede, bliver analyseret.

 

Vil du tage af sted igen en anden gang?

 

“Helt sikkert! Selvfølgelig vil jeg det. “

Læs også

Dyk ned i flere spændende historier om forskning i Grønland.