Maya Sialuk er spirituel vejleder for forskere i projekt om mumier
august 26, 2025|Written by Christine Hyldal
Written by Christine Hyldal
Maya Sialuk Koch Madsen skal som spirituel vejleder og tatoveringsekspert sikre, at oprindelig kultur og spiritualitet ikke går tabt i forskning.
For et år siden ankom fem grønlandske mumier til København. De kom rejsende i trækasser fra USA, hvor de har tilbragt små hundrede år på Harvard University.
I 1929 blev de gravrøvet fra Sydgrønland, og efter flere års arbejde for at hjemtage dem, er København nu mumiernes midlertidige hjem, indtil Grønland får faciliteter til at opbevare dem.
Men i virkeligheden er hjemtagelsen kun starten på et storstilet projekt om de grønlandske mumier, som har modtaget millioner af kroner i fondsstøtte, og hvor forskere fra syv institutioner fra forskellige lande arbejder tæt sammen for at blive klogere på mumiernes liv og død. I denne måned drager forskerholdet til Sydgrønland for at undersøge mumiernes gravplads og boplads. Med på holdet er Maya Sialuk Koch Madsen, der ejer Inuit Tattoo Traditions.
Hun har i årevis researchet sig dybt ind i inuittatoveringernes flere tusinde år gamle tradition og religionen før kolonitiden, og hun skal undersøge de tatoveringer, som mumierne forventes at have. Og så er hun også spirituel vejleder på forskningsprojektet, som hun har været med til at navngive ”Angerlartunnguit”. Det betyder både ”de genfødte” og ”de kære hjemkomne”.
”Det er et hint til reinkarnation, som var en del af den oprindelige spiritualitet,” fortæller Maya Sialuk Koch Madsen.
Fotografering af en mumie skjult bag pap. Forskerholdet er stadig forsigtige med hvilke billeder, de viser her i starten af projektet.
Foto: C.K. Madsen
Blå bog: Maya Sialuk Koch Madsen
Fra Qeqertarsusaq
Født i 1969
Uddannet tatovør
Betegner sig selv som autodidakt forsker i immateriel kulturarv i forhold til kropskunst og religion før kolonitiden.
Startede Inuit Tattoo Traditions i 2010, som udover inuittatoveringer også er et research- og formidlingsprojekt, der har været med til at genoplive den flere tusinde år gamle tradition. Den blev forbudt, da kristendommen kom til Grønland med Hans Egede i 1721.
Bor i Svendborg med sin mand Christian Koch, der også er tilknyttet projektet og er souschef og museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum.
Ikke noget hokus pokus
Allerede inden interviewet her blev aftalt, lå det hende meget på sinde, at hendes rolle som spirituel vejleder ikke blev fremstillet som noget hokus pokus.
”Jeg er frygteligt bange for at blive sat i bås med en neotraditionel shamanbevægelse,” siger hun.
”Nogen har allerede sagt, at man skal spørge mumierne om, hvad de vil… og det tager jeg stor afstand fra, for det siger sgu da sig selv, at ingen vil gravrøves. Men vi kan være så respektfulde overfor dem som overhovedet muligt ved at have så stor forståelse for deres tankeliv som muligt,” siger hun og slår fast:
”Min rolle er ganske enkelt at være en slags bro i projektet og gøre opmærksom på det eller vejlede dem, som ikke har grønlandsk tankegang. Den oprindelige spiritualitet skal respekteres”.
En barnemumie, som har fået en lille pude at ligge på. Foto: Roberto Fortuna
En hård medfart
Mumierne har fået en hård medfart, siden de blev taget ud af deres grave i en tid, hvor de blev anset som objekter i stedet for individer.
”Det vil vi lave om på. Vi skal fortælle deres historie på en ordentlig måde. Hvem var de? Hvad spiste de? Potentielt hvad døde de af? Hvor gamle er de?”, siger Maya Sialuk Koch Madsen.
”Vores slogan er, at vi arbejder for mumierne, de arbejder ikke for os. Der er for eksempel ingen, der poster selfies med dem. Alle er meget respektfulde.”
Maya Sialuk Koch Madsen har sammen med resten af teamet været i gang med at undersøge mumierne helt tæt på.
”De er i den stand, man kan forvente. De er blevet fragtet og byttet rundt på, så deres stand er ikke overraskende,” siger hun.
”Der er lidt oprydning i at finde ud af, hvilke skind, der hører til hvem. Vi skal have det sorteret så hver mumie har sine ting.”
Hun fortæller, at det endnu er ukendt, hvilke køn mumierne har, og præcist hvor gamle de er. Det er tidligere kommet frem, at de sandsynligvis kan være fra 1600-tallet.
”I forhold til arbejdet er jeg ydmyg. Man bliver et meget lille menneske, når man stor overfor sådan en kulturarv,” siger Maya Sialuk Koch Madsen.
Foto: C.K. Madsen
Angerlartunnguit-projektet
I 1929 blev op mod 15 mumier fjernet fra gravene på Uunartoq-øen i Sydgrønland af den amerikanske opdagelsesrejsende Martin Luther.
Han tog dem med til USA.
Derudover blev der også fjernet kranier og skeletrester fra i alt 97 individer.
I dag er der kun fem mumier tilbage. De har været opbevaret i en kælder på Harvard University siden 1929.
Grønlands Nationalmuseum arbejdede i flere år for at mumierne hjem igen. Indtil Grønland får faciliteter til at opbevare dem, befinder de sig i Danmark.
Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Danmarks Nationalmuseum, Odense Museum, Retsmedicinsk Institut og GLOBE-instituttet ved Københavns Universitet, Inuit Tatoo Traditions og Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Harvard University og Islands Universitet.
Forskerholdet skal også undersøge mumiernes boplads og gravplads. Projektet er planlagt at vare frem til 2027.
Ingen studentereksamen
Maya Sialuk Koch Madsen er ikke forsker i traditionel forstand med mange års universitetsstudier bag sig. Hun fortæller dog, at hun føler sig godt klædt på til mødet med den akademiske verden, for hun har blandt andet skrevet kapitler til Oxfords forskningshåndbog.
”Men altså jeg spiser frokost med den ene ph.d efter den anden, og jeg har ikke engang en studentereksamen. Jeg kan da godt føle, at de har nogle værktøjer, som jeg ikke har. Men til gengæld kan jeg noget andet,” siger Maya Sialuk Koch Madsen.
”Jeg er rodfæstet i samme kultur som mumierne og har en forståelse for det oprindelige verdensbillede.”
”Retsmedicinerne er vant til at håndtere humane rester. Man kunne tænke, at de var hurtige på aftrækkeren, men det er de slet ikke. De siger: Er du klar? Nu vender jeg den, nu løfter jeg den. Nu kommer der en ny kasse, jeg tager låget af – er du klar? Og man har lov til at tage et skridt tilbage og lige trække vejret og sende en tanke. Den form for spiritualitet er vigtig her. Jeg er på en eller anden måde en form for tolk mellem to måder at tænke på og to verdener. Det tager jeg dybt alvorligt.”
Foto: Maya Sialuk Koch Madsen
Huller i ørerne
Indtil videre hat Maya Sialuk Koch Madsen fundet huller i mumiernes ører, og ved den mindste mistanke om en tatovering på den afdøde, bliver der taget infrarøde billeder. For der kan sagtens gemme sig tatoveringer på dem, som ikke kan ses med det blotte øje.
”Jeg forventer at se tatoveringer på dem. Dels fordi det står i en amerikansk rapport, men dels også, fordi det ville være mærkeligt, hvis der ikke er det. Det var så normalt og udbredt,” siger Maya Sialuk Koch Madsen, som ser frem til at skulle afsted på feltarbejde i Sydgrønland i denne måned.
Her skal hun se havet, som de levede af, og klipperne, som de så på.
”Det er et virkelig storslået projekt. Det er så menneskeligt, og jeg er virkelig rørt. Det er mega vildt at få den rolle, og som grønlandsk kvinde er der er mange lag i at få lov til det.”