Et sårbart emne
Vi har bevæget os ned ad plastikpapiret og er nu nået til spørgsmål om, hvordan vi skal bekæmpe klimaforandringerne.
De tre store CO2-udledere i Grønland er opvarmning, transport og industriproduktion. De står tilsammen for omkring 90% af CO2-udledningen, fortæller Avijâja Rosing-Olsen, specialkonsulent for Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø og tovholder på workshopperne, der er del af udarbejdelsen af Grønlands første nationale klimastategi.
“Jeg ved, at det her er et sårbart emne, men vi bruger utrolig meget brændstof på at levere ud til alle bygderne,” bliver der nævnt. Nu kan kun vindens susen og buldren høres.
“Er der politisk velvilje til at snakke om det?” bliver der spurgt fra salen.
Der kan som bekendt være forskel på, hvordan verden ser ud fra Nuuk og andre steder i landet. Og derfor er det da heller ikke kun i Nuuk, at der afholdes en workshop som denne, hvor borgere kan dele deres oplevelser af klimaforandringer. I november blev en lignende workshop afholdt i Tasiilaq, og i januar er det borgerne i Sydgrønland, der får mulighed for at give deres holdninger til kende. Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø forventer at komme bredt rundt i hele Grønland i løbet af 2025.
Fælles fokus og flere indsatser
Vi er nået til det sidste spørgsmål om forebyggelse. Flere borde pointerer vigtigheden af at være omstillingsparat. Der er især fokus på, hvordan man skal bygge boliger og havne, som kan tilpasses klimaforandringerne.
Hvis CO2-udledningen fortsætter, vil bygder som Kullorsuaq opleve, at vandstanden kan falde med 2,7 meter inden for de næste 70 år, fortæller Sacha Schiøtt, forsker ved Grønlands Naturinstitut. I forhold til resten af verden er Grønland et af de få steder, der vil opleve, at vandstanden vil falde. Smeltningen af indlandsisen har nemlig samme effekt som at fjerne isterninger fra et glas vand. Mindre is, lavere vandstand.
Der bliver foreslået vindmølleparker og solceller fra de fremmødte. Til sidst pointeres det, at politikerne må gøre det mere attraktivt for borgerne at investere i mindre CO2-udledende alternativer.
“Det er billigere at fyre med olie end med fjernvarme,” bliver der sagt.
Tak for i aften
Workshoppen bliver rundet af. Naalakkersuisoq Kalistat Lund rejser sig igen og takker alle de fremmødte. Folk rejser sig og begynder at tage jakker på.
“Busserne kører ikke mere,” bliver der annonceret ud i salen.
Omstillingsparatheden bliver sat på prøve. En kvinde spørger: “Er der nogen, der skal Nuussuaq?”. En mand løfter hånden. Langsomt bevæger den lille flok sig mod udgangen ud i den afventende storm.
Workshoppen er afsluttet og hjemrejsen begyndt.