Klimaworkshop: julestemning og stormvejr

Der var farverige guirlander, julemandsportrætter og julestjerner bordene, da der blev afholdt klimaworkshop i Nuuk forsamlingshus.  Borgere og lokale aktører var mødt op for at fortælle om deres oplevelse af klimaforandringerne. 

 

Af Rasmus Balle Hansen

 

Klimaworkshoppen skal til at begynde. De omkring 30 fremmødte, der har begivet sig ud i stormen for at deltage, får sat sig ned. Udenfor buldrer blæsten mod de tynde vinduer. Der er noget passende i det varslende vejr, der banker på udenfor – når det nu er klimaforandringer, vi skal til at snakke om.  

 

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund, har inviteret til workshoppen. Han indleder med en tak til de fremmødte for at have trodset det dårlige vejr og for at dele deres oplevelser af klimaforandringerne. Målet er nemlig at inddrage borgere og lokale aktører i udviklingen af en ny national klimastrategi, som følge af at Grønland har tilsluttet sig Parisaftalen. 

 

Programmet for aftenen bliver præsenteret. Det indeholder tre oplæg om klima, klimaforandringer og klimastrategier. Til sidst er der afsat tid til gruppearbejde ved bordene.

Spørgsmålsark til klimaworkshoppen.

Billede af: Rasmus Balle Hansen

Fyldt med forslag

 

Foran os, på hvert bord, ligger et lamineret stykke papir med tre spørgsmål, som vi får 30 minutter til at besvare i fællesskab: 

  1. Hvordan oplever du klimaforandringer?
  2. Hvad mener du, vi bør gøre i vores land for at bekæmpe klimaforandringer
  3. Hvad mener du, vi bør gøre i vores land for at tilpasse os klimaforandringer?  

Uret starter, og den halvtomme sal bliver fyldt med stemmer. Der er mange oplevelser af klimaforandringerne, både fælles og forskellige. På et stort stykke plastikpapir bliver der skrevet svar ned med en sort sprittuds. Da den halve time er ovre, er der ikke meget plads tilbage på plastikken.  

 

Stormen tager til

 

En kvinde fra det første bord fortæller: “Vejret har ændret sig meget de sidste 40 år,” og fortsætter: “Det er blevet mere uforudsigeligt.”

 

Der bliver nikket genkendende. “Vejret er også blevet mere ekstremt,” tilføjer en anden. Endnu engang er salen i enighed. Stormen banker fortsat på udenfor. “Mon bussen stadig kører?” bliver der spurgt lavmælt.

 

“Det ustabile vejr, gør det også svært at planlægge, og det har økonomiske konsekvenser,” nævner Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv.  

 

Og med det indtræder det økonomiske aspekt. Som aftenen skrider frem, bliver det tydeligt, at især erhvervslivet var velrepræsenteret i forsamlingshusets julebeklædte sal.

Den pyntede sal i Nuuk forsamlingshus.

Billede af: Rasmus Balle Hansen

Et sårbart emne

Vi har bevæget os ned ad plastikpapiret og er nu nået til spørgsmål om, hvordan vi skal bekæmpe klimaforandringerne.  

 

De tre store CO2-udledere i Grønland er opvarmning, transport og industriproduktion. De står tilsammen for omkring 90% af CO2-udledningen, fortæller Avijâja Rosing-Olsen, specialkonsulent for Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø og tovholder på workshopperne, der er del af udarbejdelsen af Grønlands første nationale klimastategi. 

 

“Jeg ved, at det her er et sårbart emne, men vi bruger utrolig meget brændstof på at levere ud til alle bygderne,” bliver der nævnt. Nu kan kun vindens susen og buldren høres.  

 

“Er der politisk velvilje til at snakke om det?” bliver der spurgt fra salen. 

 

Der kan som bekendt være forskel på, hvordan verden ser ud fra Nuuk og andre steder i landet. Og derfor er det da heller ikke kun i Nuuk, at der afholdes en workshop som denne, hvor borgere kan dele deres oplevelser af klimaforandringer. I november blev en lignende workshop afholdt i Tasiilaq, og i januar er det borgerne i Sydgrønland, der får mulighed for at give deres holdninger til kende. Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø forventer at komme bredt rundt i hele Grønland i løbet af 2025.  

 

Fælles fokus og flere indsatser 

 

Vi er nået til det sidste spørgsmål om forebyggelse. Flere borde pointerer vigtigheden af at være omstillingsparat. Der er især fokus på, hvordan man skal bygge boliger og havne, som kan tilpasses klimaforandringerne.
 

Hvis CO2-udledningen fortsætter, vil bygder som Kullorsuaq opleve, at vandstanden kan falde med 2,7 meter inden for de næste 70 år, fortæller Sacha Schiøtt, forsker ved Grønlands Naturinstitut. I forhold til resten af verden er Grønland et af de få steder, der vil opleve, at vandstanden vil falde. Smeltningen af indlandsisen har nemlig samme effekt som at fjerne isterninger fra et glas vand. Mindre is, lavere vandstand.

 

Der bliver foreslået vindmølleparker og solceller fra de fremmødte. Til sidst pointeres det, at politikerne må gøre det mere attraktivt for borgerne at investere i mindre CO2-udledende alternativer. 

 

“Det er billigere at fyre med olie end med fjernvarme,” bliver der sagt. 

 

Tak for i aften

 

Workshoppen bliver rundet af. Naalakkersuisoq Kalistat Lund rejser sig igen og takker alle de fremmødte. Folk rejser sig og begynder at tage jakker på.  

 

“Busserne kører ikke mere,” bliver der annonceret ud i salen.

Omstillingsparatheden bliver sat på prøve. En kvinde spørger: “Er der nogen, der skal Nuussuaq?”. En mand løfter hånden. Langsomt bevæger den lille flok sig mod udgangen ud i den afventende storm.

 

Workshoppen er afsluttet og hjemrejsen begyndt.  

Læs mere om klimaforandringer i Grønland

Kun halvdelen af grønlændere ved, at klimaforandringerne er forårsaget af mennesker

Læs mere