Louise Pindstrup Scavenius skal forsvare sin ph.d. om ’Elevers oplevelser af skolen i Grønland’, på fredag den 16. januar i Ilimmarfik.
Hun har undersøgt, hvordan elever oplever at gå i skole. Hvad der sker i mødet mellem elever og lærere i undervisningen, og hvilken betydning det har for elevernes skoleliv og lyst til læring.
Louises ph.d. har haft særligt fokus på undervisningens betydning, og hvordan den opleves af eleverne. I sit arbejde har hun fulgt elever på ældstetrinnet (Ældstetrinnet er elever fra 8. til 10. klasser, red.) tæt gennem observationer af undervisning og skoledage, interviews og samtaler med både elever og lærere.
Derudover har hun anvendt landsdækkende spørgeskema, hvor eleverne blev spurgt om deres skole og undervisning.
Idéen til ph.d.-projektet
Da hun i 2017 begyndte at undervise i pædagogik på Ilinniarfissuaq, blev det tydeligt, at der manglede viden om skole, undervisning og læring i en grønlandsk kontekst. Der findes meget relevant international forskning, men samtidig kunne hun se, at der var særlige vilkår i Grønland, som er vigtige at forstå, hvis folkeskolen skal udvikles.
Interessen for ph.d.-emnet har været længe undervejs. Siden Louise begyndte at læse om læring, børn og skole, har hun været optaget af forholdet mellem skole og læring – og især af spørgsmålet om, hvorfor børn i nogle sammenhænge kan lære næsten alt, mens læring i andre sammenhænge opleves som noget af det kedeligste i verden.
– Min frustration voksede, fordi debatten herhjemme gik på, at ”det går dårligt i folkeskolerne”, samtidig med manglende, tilstrækkelig viden om, hvad der faktisk foregår inde i skolen og i undervisningen. Det blev den afgørende drivkraft for mig, fortæller Louise.
Et helt andet liv
På baggrund af denne konstatering besluttede Louise, at det var dét som hendes forskning skulle forsøge at udfylde.
Resultatet er, at afhandlingen giver et pædagogisk indblik i skolens hverdag og i det, der sker, når elever og lærere mødes i undervisningen.
– Et af de centrale fund peger på, at mange elever oplever skolen som helt anderledes end det liv, de lever uden for skolen. Det kan betyde, at meningen med skolen og undervisningen kan være svær at få øje på for eleverne, fortæller Louise.
Louise oplever en folkeskole, der på mange måder famler, og denne nye viden er et vigtigt skridt mod at skabe en bedre skole.
– Alle taler om udfordringerne, men der mangler viden om, hvad der konkret kan gøres. Afhandlingen bidrager med indsigt, der kan bruges i arbejdet med at udvikle en skole, som opleves mere meningsfuld, og som giver eleverne lyst og mod på videre uddannelse, fortæller Louise.
Opholdene på skolerne har samtidig styrket Louises egen undervisning og tydeliggjort, hvor vigtigt det er med konkret viden om skolens hverdag, hvis undervisningen på Ilinniarfissuaq skal udvikles og styrkes.
– Mit håb er, at denne nye viden kan bidrage til udviklingen af folkeskolen, så elever på sigt får et bedre og mere meningsfuldt skoleliv. Jeg kan blandt andet bruge resultaterne i min undervisning på læreruddannelsen og dermed nå ud til kommende lærere og deres elever, siger hun.
Ikke uden udfordringer
En af de største udfordringer under udarbejdelsen af ph.d.’en har været at få adgang til skolerne.
– Det har blandt andet været svært at få skolerne til at deltage i undersøgelserne, hvilket kan skyldes tidligere erfaringer med såkaldt ”hit-and-run”-forskning – altså hvor forskere forsvinder igen uden at dele resultater eller skabe værdi for skolerne. Men det kan også skyldes at skolerne generelt har travlt, og så kan det være svært at finde tid til at have en forsker rendende, fortæller Louise.
Men det har ikke holdt Louise tilbage, som har fundet det både spændende og lærerigt at følge livet tæt på skolerne. Hun har næsten udelukkende mødt elever og lærere, som hver dag møder op i skolen med håbet om at få en god dag.
– Det har været en stor oplevelse at blive lukket ind i skolens hverdag og få indblik i de mange små og store ting, elever og lærere står overfor. Der har også været plads til små, sjove øjeblikke, uformelle samtaler med elever i frikvartererne. Der har været grin over misforståelser i undervisningen, og de mange uforudsigelige situationer, der opstår i en levende skolehverdag. Netop disse øjeblikke har været med til at give et nuanceret billede af skolen som et sted fuld af liv, fortæller hun.
Den store dag
Fredag den 16. januar skal Louise forsvare sin afhandling, og hun glæder sig til at præsentere de resultater, som hun har arbejdet med siden 2018.
– Jeg har en naturlig nervøsitet. Det er nok fordi at folkeskolen betyder meget for mange – og at alle har en holdning til den. Men jeg føler mig klar og håber det bliver godt modtaget, siger en forventningsfuld Louise.
Arctic Hub ønsker Louise held og lykke med afhandlingen.