Deres forfædre blev taget ud fra deres gravkamre, forsket i og udstillet. Forsker vil undersøge, hvordan deres efterkommere har det med det.
Hvordan oplever efterkommerne egentlig, at deres forfædre er blevet forsket i og udstillet?
Det undersøger Sara Næss Elleskov, der er ph.d-studerende ved Ilisimatusarfik.
For nogle år siden stod hun i en kælder under Panum-bygningen på Københavns Universitet. I kælderen er der store magasiner med kranier og skeletdele fra hele verden. Sara Næss Elleskov var under uddannelse til biologisk antropolog og stod med en skeletdel i hånden og undrede sig – for hvorfor var der så mange skeletdele fra Grønland i samlingen?
“Jeg blev faktisk meget forbavset over, hvor lidt jeg vidste om min egen kolonihistorie. Da jeg dykkede ned i det, fandt jeg ud af, at hele den samling, i hvert fald majoriteten af den, er kranier, som er taget fra grave i kolonitiden”, fortæller hun.
“Den historie kendte jeg ikke. Jeg undrede mig over, at vi ikke taler om det, for det betyder noget for den måde, vi forsker på i dag.”
Oplæg på Greenland Science Week i oktober sidste år. Foto: Emil Stach, Justin Case Productions.
Lokale stemmer i Uummannaq
Derfor rejste hun i august 2025 til Uummannaq for at møde de lokale. Kort fra byen ligger nemlig det område, hvor to lokale jægere i 1972 fandt seks mumier. Mumierne har fået stor opmærksomhed af forskere, men Sara Næss Elleskov retter blikket den anden vej og spørger folk om deres forhold til de seks berømte mumier fra Qilakitsoq.
“Det var meget positivt”, siger hun.
“Jeg sagde til dem, at jeg forsker i mumierne, ovre fra den anden side af fjorden, og om de kendte til dem. De svarede ‘ja, selvfølgelig gør jeg det’”.
Nogle fortalte hende, hvordan de bruger området ved den gamle boplads til jagt den dag i dag. Andre fortalte, at de havde leget der som børn. Tydeligt var det, at mange følte en stærk forbundethed med Qilakitsoq.
“Flere sagde: ‘Det var da også på tide, at der var nogen der spurgte os, hvordan vi har det med mumierne’, siger Sara Næss Elleskov.
“Jeg blev faktisk meget forbavset over, hvor lidt jeg vidste om min egen kolonihistorie” – Sara Næss Elleskov
Mumierne fra Qilakitsoq
Omkring år 1475 blev seks kvinder og to drenge begravet lige udenfor bopladsen Qilakitsoq ved Uummannaq. De blev lagt i to grave.
Hvorfor de er døde, vides ikke. De var svøbt i skind og var fuldt påklædte. De var udstyret til en lang rejse til dødsriget, omhyggeligt forberedt efter gamle, overleverede regler. De fem ældste kvinder har næsten ens ansigts-tatoveringer, der både kan udtrykke slægtskab og social status. På og blandt dragterne var der amuletter.
I 1972 blev de fundet af brødrene Hans og Jokum Grønvold fra Uumannaq, der var på rypejagt.
Fire af mumierne er udstillet i et særskilt rum på nationalmuseet i Nuuk. Rummet er en del af udstillingen “Qilakitsormiut”, der viser 1400-tallets grønlandske dragter og levevis.
Lejet, som mumierne ligger på, er lavet som et mørkt gravkammer – ligesom da de blev fundet.
De sidste fire befinder sig på Panum Instituttet i København. Selvom Nationalmuseet gerne vil have dem hjem, kræver det forhold at opbevare alle mumierne, som Grønland endnu ikke har.
I dag er mumierne langt væk fra deres gravkammer i Qilakitsoq, og det påvirker nogle mennesker, oplever Sara Næss Elleskov.
“Nogle bryder sig ikke om, at mumierne er udstillet og mener, at de ikke kan få fred, når de ikke er i deres grave. De mener, at man ikke må forstyrre gravene”, fortæller hun.
“Nogle ønsker heller ikke at se dem udstillet. De oplever, at det er grænseoverskridende”.
Hun oplever dog også, at rigtig mange er glade for at se udstillingen på Nationalmuseet i Nuuk, hvor mumierne er udstillet i et afsides lokale, såog man kan let undgå at se udstillingen, hvis man ikke ønsker det.
“Flere sagde: ‘Det var da også på tide, at der var nogen der spurgte os, hvordan vi har det med mumierne” – Sara Næss Elleskov
Sara Næss Elleskov deltog i Qaagitsi-workshoppen i Nuuk, som var en del af Greenland Science Week sidste år. Foto: Emil Stach, Justin Case Productions.
Sara Næss Elleskov har selv været tilknyttet nationalmuseet i Nuuk, og her har hun oplevet, at det ikke er alle besøgende, der har lyst til at se mumierne. “Mange kommer og besøger eller genbesøger deres forfædre, men mange går udenom, fordi de synes, det det kan grænseoverskridende. Jeg synes, det er rigtig spændende at prøve at dokumentere nogle af de her oplevelser, så vi kan undersøge, hvad der egentlig sker, når vi udstiller de døde”, siger Sara Næss Elleskov. Foto af Uummannaq er taget af Sara.
Vi har aldrig nogensinde spurgt
Ifølge Sara Næss Elleskov kan forskning aldrig være neutral. Den vil altid være præget af forskerne selv, og historisk set har vestlige forskere sat dagsordenen for forskningen af oprindelige folk. Så hvordan kan den blive mest relevant for dem, den handler om – altså hvilket syn har grønlænderne selv på forskningen af deres forfædre? Og hvad giver mening
for efterkommerne? Det skal hun finde ud af nu.
“Det betyder ikke nødvendigvis, at den forskning, der bliver lavet nu, er problematisk. Men vi ved det ikke, for vi har aldrig nogensinde spurgt”, siger hun.
Når du lytter til efterkommernes historier, er det så fordi, du vil give dem mulighed for at få lov til at bestemme, hvordan der skal forskes i menneskelevn?
“Den autoritet har jeg ikke som ph.d- studerende, men jeg vil sætte lys på de historier, som også er i befolkningen og i de mennesker, som lever de samme steder, hvor der er fundet menneskelevn. De er egentlig også påvirket af den forskning, der er i Grønland.”
“Derudover har vi en national forskningsstrategi om, at forskning skal være relevant og forankres i Grønland. Jeg vil gerne vil være med til at vise, hvad der er relevant, og hvordan vi kan forankre det i Grønland”.
Til juli vender hun tilbage til Uummannaq for at lave interviews.
Vil du deltage i Saras undersøgelse?
Spørgeskemaet undersøger befolkningens syn på forskning i skeletter og mumificerede mennesker i Grønland. Det handler blandt andet om holdninger til og oplevelse af forskning i, samt udstilling af menneskelige levn.
Det tager 5–10 minutter at besvare spørgeskemaet. Du kan få tilsendt et link til spørgeskema ved at kontakte Sara på sane@uni.gl.
Spørgeskemaet kan besvares på både grønlandsk og dansk.