Ph.d-studerende Natuk Lund Olsen, der var med til at åbne Greenland Science Week, håber konferencen kan medvirke til at spire en lille fremtidig forsker. Hendes egen forsker-nysgerrighed blev vakt, da hun læste om ordet ”kalaalimernit”
Tekst af Inge s. Rasmussen. Foto af Leif Josefsen.
Denne artikel er oprindelig bragt i informationsavisen “Forskning til alle” i samarbejde mellem Arctic Hub og Sermitsiaq.AG.
– Vi sidder her, fordi der er nogle andre, der har inspireret os.
Natuk Lund Olsen har netop holdt sin præsentation for en sal fyldt med lokale og internationale forskerkolleger under Greenland Science Week i Nuuk, da vi møder hende i Katuaqs foyer, hvor hun træder ud af køen til frokostbuffet’en.
– Jeg er ikke så sulten lige nu, forsikrer hun os om.
Hvad betyder Science Week for dig?
– Den betyder rigtigt meget. Men det er endnu vigtigere at spire en passion eller en idé hos et ungt menneske eller forskerkollega. Det er jo det, konferencer typisk kan. Man inspirerer hinanden på forskelligt vis. Forskning handler om passion og nysgerrighed, siger Natuk Lund Olsen og tilføjer:
– Så jeg håber, at vi i fremtiden under Science Week vil se rigtig mange studerende og børn og unge. Det er så også det, de sker i de her dage, blandt andet også i Sisimiut og Sarfannguit. Måske der spirer en lille forsker frem i et barn, som hører om forskning, der foregår i vedkommendes land.
Natuk Lund Olsens eget oplæg tog udgangspunkt i hendes for nyligt afleverede ph.d-afhandling, der handler om betydningen af ordet ”kalaalimernit,” (som ifølge Oqaasileriffiks ordbog DAKA oversættes til ”grønlandsk mad” på dansk, red.) i forbindelse med grønlandske råvarer, kulturel identitet og forandringer i samfundet. Herunder den nationsopbygnings-tilstand Grønland befinder sig i.
Selv blev Natuk Lund Olsen, der er cand.mag. i arktisk etnografi og historie fra Aarhus Universitet og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik og Grønlands Klimaforskningscenter, inspireret til at kigge nærmere på kalaalimernit for mere end 10 år siden.
Et ord i en artikel
Da sad hun som nyudklækket akademiker og kurator ved Grønlands Nationalmuseum og skulle hjælpe med at finde svar på et spørgsmål fra en politiker om fødevarer og benyttelsen af dem på den traditionelle måde.
– Spørgsmålet var umiddelbart kedeligt, men vi skulle jo svare fra Nationalmuseet. Og så var det, jeg faldt over en artikel om ordet kalaalimineq (kalaalimernit i ental, red.), der betydningsmæssigt oversat betyder ”et stykke grønlænder,” fortæller Natuk Lund Olsen.
Artiklen var skrevet af daværende ph.d-studerende Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitet, og da Natuk Lund Olsen havde læst den, var hun nærmest klar til atter at kaste sig over studiebøgerne, selv om hun efter to kandidatgrader havde forsvoret nogen sinde at skulle studere igen.
– Den idé faldt jeg bare for. Jeg erkendte med mig selv, at jeg bare ureflekteret havde brugt det ord (kalaalimernit, red.) i 30 år og aldrig tænkt over dets egentlige betydning. Eller hvor stærk identitetsmarkører ord er, forklarer forskeren, der er årgang 1979.
Og fortsætter:
– Jeg vidste, at hvis jeg nogensinde skulle studere igen, skulle det handle om dét. Hvordan og hvorledes, det vidste jeg ikke. Men fire år efter begyndte jeg på min ph.d.
At det tog ni år, inden ph.d.’en blev afleveret skyldtes ikke mindst, at Natuk Lund Olsen de seneste fem år har været afdelingschef i Selvstyret og i foråret blev udnævnt til forkvinde for Landbrugsrådet.
