Forskere er kravlet ned i ørnenes reder i Sydgrønland og har sat GPS-rygsække på ørneunger. Nu skal de gøre os klogere på havørnenes gådefulde liv.
På en klippeafsats i Sydgrønland sidder en havørn og spejder ud over landskabet. Den er Grønlands største fugl og et dyr, hvis kulturelle og spirituelle betydning i Grønland ikke kan undervurderes.
Alligevel er der meget, vi ikke ved om den.
“Vi mangler helt grundlæggende viden om havørnene i Grønland,” siger Nicholas Per Huffeldt, der er seniorforsker på Grønlands Naturinstitut.
Derfor leder han en undersøgelse, der skal kaste lys over to ting: havørnenes bevægelser rundt i landskabet og hvad, de spiser. Den information skal myndighederne bruge for at træffe beslutninger for, hvordan ørnene bedst kan forvaltes.
For at blive klogere på ørnene, tog forskerne ind i fjordene for at besøge dem der, hvor de yngler i Sydgrønland.
Havørnene flyver over forskningsekspeditionen i Sydgrønland. Foto: Knud Falk.
“Vi mangler helt grundlæggende viden om havørnene i Grønland”
– Nicholas Per Huffeldt,
På besøg hos 11 ørneunger
Sidste sommer rejste Nicholas Per Huffeldt sammen med sin forskerkollega Knud Falk, og specialestuderende Mael Perroud rundt mellem Qaqortoq og Narsarsuaq for at finde ørneunger.
Da de voksne fugle er sky og svære at komme tæt på, er det nemlig ungerne i rederne, forskerne arbejder med.
I alt fandt de frem til 11 egnede unger.
Det var ikke nogen enkel opgave.
For ud over at det kan være svært at finde rederne, måtte forskerne nogle gange også fire sig ned ad stejle klippevægge for at komme helt ned til reden, hvor ungerne lå og ventede. Det krævede både tålmodighed og en god portion fingersnilde.
“Ungerne er stærke, så man skal være forsigtig. Mange tror, at næbbet er det farligste, men det er kløerne, der kan låse sig fast og være svære at få løs igen,” siger Nicholas Per Huffeldt.
Når forskerne var i reden, satte de en lille solcelledrevet GPS‑sender fast på ørneungerne – en slags rygsæk, der vejer næsten ingenting og falder af af sig selv efter et stykke tid.
Derudover tog forskerne prøver fra havørnenes næb, kløer og afføring, inden de igen satte kursen hjem.
Specialestuderende Mael Perroud og Nicholas Per Huffeldt samler prøver fra ørneungernes kløer. Foto: Knud Falk
Ørneunger i reden. Foto: Nicholas Per Huffeldt
Mael og Nicholas i båden under feltarbejde. Foto: Knud Falk
Rygsække tegner kort over ørnenes ruter
Tilbage på sit kontor i Nuuk har Nicholas Per Huffeldt og hans kollegaer kunnet følge fuglenes bevægelser på skærmen.
GPS‑rygsækkene sender data hjem hver anden eller tredje dag, når fuglene er i mobilnetværkets rækkevidde. Over tid tegner punkterne et mønster over ruter og opholdssteder.
Der har længe været en idé om, at unge havørne der for nyligt har forladt reden, opholder sig mere inde i landet. Med de nye data kan forskerne nu undersøge, om det faktisk passer.
“Mange tror, at næbbet er det farligste, men det er kløerne”
– Nicholas Per Huffeldt
Spiser havørnene lam?
Prøverne fra næb, kløer og afføring kan afsløre, hvad ungerne har spist i dagene op til at forskerne besøgte dem i deres reder.
I laboratoriet gennemgår forskerne de små rester fra ungernes næb, kløer og afføring. Her finder de DNA-spor fra byttedyr og sammenligner dem med en database for at se, hvilke dyr ungerne har spist.
I1970’erne observerede ornitolog Frank Wille, at havørne især tog fisk, men også mindre dyr som måger og ræveunger.
”Med DNA‑metoden kan vi for første gang få et pålideligt og mere detaljeret billede af kosten”, siger Nicholas Per Huffeldt.
Og så er der det spørgsmål, som fylder blandt fåreholdere i Sydgrønland: I hvilket omfang spiser ørnene lam? Det ved forskerne ikke endnu, men de håber at have nogle svar sidst på sommeren, når de er længere med deres arbejde.
Fakta om havørneforskningen
Forskere fra Grønlands Naturinstitut sporer unge havørne i Sydgrønland ved hjælp af GPS-rygsække og udfører, i samarbejde med forskere fra Université de Neuchâtel i Schweiz, DNA-analyser for at forstå, hvor de flyver hen, og hvad de spiser.
Projektet støttes af Aage V. Jensen Naturfond, Grønlands Forskningsråd, Swiss Polar Institute, Basler Stiftung für biologische Forschung, Sophie Danforth Conservation Biology Fund, Société Zoologique de Genève samt Fonds des donations de l’Université de Neuchâtel.
Undersøgelsen af ørnenes føde vil blive afsluttet i 2026, mens studiet af deres bevægelser vil fortsætte, efterhånden som nye unger udstyres med GPS-rygsække.
På billedet ses specialestuderende Mael Perroud og forsker Knud Falk samler prøver fra ørneungernes kløer. Foto: Nicholas Per Huffeldt.
En helt unik underart
Havørnen i Grønland er en unik ørneunderart, som kun findes her i landet. Derfor har myndighederne et særligt ansvar for at beskytte den. I dag er ørnen også vurderet som sårbar på den grønlandske rødliste, der omfatter plante- og dyrearter, som er sjældne, truede eller forsvundne fra landet.
”Der er dog stadig store huller i vores viden. Netop fordi bestanden er genetisk isoleret fra de andre havørnebestande i verden, er det vigtigt at forstå den bedre. Alligevel ved vi faktisk ikke, hvor mange havørne, der lever i landet,” siger Nicholas Per Huffeldt.
Den seneste landsdækkende optælling ligger omkring 40 år tilbage. Det nuværende projekt kan derfor blive et vigtigt første skridt mod at sikre, at havørnene forvaltes bedst muligt.
Så i takt med at ørnene glider over fjordene med deres små rygsække på, vokser et mere detaljeret og aktuelt billede frem af havørnens liv i Grønland – et billede, som forskere, myndigheder og fåreholdere længe har manglet.
Artiklens topfoto er taget af Nicholas Per Huffeldt.