Forstå Grønlands nationale forskningsstrategi

Guide til at forstå Grønlands forskningsstategi

Grønland har sin egen nationale forskningsstrategi, og i denne guide forklarer vi dig hovedpunkterne i den.

 

I januar 2023 lancerede Naalakkersuisut (Grønlands regering) Grønlands første nationale forskningsstrategi. Den bærer titlen ‘Forskning – vejen til fremdrift – Grønlands nationale forskningsstrategi 2022-2030’. Forskningsstrategien er opdelt i fire hovedmål. Lad os dykke ned i dem!

 

Download forskningsstrategien her.

 

1
Forskning skal forankres i Grønland

Dette mål har fire forskellige grene:

1. Forskningsinstitutioner skal fortsætte med at udvide sig

2. Et forbedret overblik over forskningsaktiviteter

3. Etiske retningslinjer skal definere rammerne for forskning

4. Øget brug af oprindelig og lokal viden.

 

Mange kommer til Grønland for at udføre forskning. Naalakkersuisut ønsker at sikre, at forskningen er endnu mere fast forankret her i Grønland. Dette skal ske gennem et tættere samarbejde med lokale interessenter.

 

En kombination af oprindelig-, lokal- og specialviden vil gavne både national og international forskning. For at styrke forbindelsen mellem forskning og lokalsamfund kræves det dog, at lokale forskningsinstitutioner har den nødvendige ekspertise og ressourcer. Det giver dem mulighed for at sætte retningen for forskning i Grønland og deltage i internationale forskningsprojekter.

 

En stærk forbindelse mellem forskning og samfund kræver også gode muligheder for netværksdannelse mellem forskere, industri, offentligheden og andre interessenter.
Naalakkersuisut ønsker at bidrage til at udvikle en effektiv ramme for koordinering og samarbejde.

I denne video forklarer Arctic Hub hovedtemaerne og ambitionerne i Naalakkersuisuts (Grønlands Regering) nationale forskningsstrategi fra 2023 med titlen ‘Forskning – vejen til fremskridt Grønlands nationale forskningsstrategi 2022 — 2030’.

2
Forskning skal understøtte en bæredygtig samfundsudvikling

Viden er en vigtig nøgle til udvikling, og øgede forskningsindsatser kan hjælpe os med at imødegå fremtidige sociale og miljømæssige udfordringer. Samtidig kan det bidrage til at udvikle nye industrier, der kan skabe økonomisk vækst.

 

Overgangen fra at være baseret på få primære erhverv til at udnytte flere af Grønlands store ressourcer og potentialer er afgørende.

 

I den forbindelse ønsker Naalakkersuisut at sikre gode betingelser for forskning, der bidrager til en bæredygtige udvikling af det grønlandske samfund.

 

Naalakkersuisut håber, at et øget fokus på forskningens betydning for samfundet også vil øge interessen for uddannelse og karrieremuligheder inden for videnskab.

3
Forskningsresultater skal være let tilgængelige for alle

Lige nu kan det være svært at få et overblik over den forskning, der udføres i Grønland, og at få adgang til resultaterne. For at få mest muligt ud af forskningen skal viden og information være tilgængelig for forskere, beslutningstagere, industri, offentlige myndigheder, studerende og offentligheden.

 

Naalakkersuisut vil sikre, at politikken for forskningsdata baseres på internationale standarder. Det gælder blandt andet FAIR-principperne om datatilgængelighed.

Udtrykket ’Research Fatigue’ høres ofte i den grønlandske forskningsverden, fordi dele af befolkning oplever, at rigtigt mange forskere gerne vil tale med dem. Se denne video og hør, hvordan vi kan sørge for, at deltagelse i forskning bliver en god oplevelse for alle.

4
Forskningsindsatsen skal være på internationalt niveau

Der udføres allerede international forskning af høj kvalitet i Grønland. Det kræver engagement og ressourcer at opretholde dette niveau og endda sikre, at forskningsaktiviteterne intensiveres.

 

Naalakkersuisut opfordrer både offentlige og private aktører til at prioritere finansiering til forskning. Naalakkersuisut har også til hensigt at gøre Grønland endnu mere attraktiv som forskningsdestination og modtager af international forskningsfinansiering.

 

For at opsummere er visionen for den nationale forskningsstrategi, at forskning skal være til gavn for Grønland og have et internationalt udsyn.

Læs mere om dette i guiden

Sådan skaber din forskning værdi for Grønland

Læs mere