Socialt sårbare grønlændere risikerer at ende i hjemløshed, når de flytter til Danmark. Men det kunne være anderledes, siger forsker. Hun opfordrer til at investere i mennesket, inden det når ud i hjemløshed.
Det er ikke alle, som får den drømmestart på tilværelsen, som de havde håbet på, da de købte en enkeltbillet til Danmark. Forskning peger på, at især socialt sårbare grønlændere, der flytter til Danmark, falder igennem det system, der burde støtte dem.
”Det er et system, der tvinger socialt sårbare grønlændere ned i en spiral, som de næsten ikke har mulighed for at kæmpe sig ud af. Grønlændere i Danmark er Danmarks ansvar, men vi tager ikke det ansvar.”
Sådan lyder det fra Mille Bianco Schiermacher, antropolog og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik, som siden 2010 har beskæftiget sig med socialt sårbare grønlænderes møde med det danske system.
“Hvorfor skal de ud i hjemløshed, før vi kan investere i dem?”
– Mille Bianco Schiermacher
Herberget – første (og sidste) stop
Mille Bianco Schiermacher har i de sidste 14 år arbejdet med socialt sårbare grønlændere, hvor hun blandt andet har siddet i Rådet for Socialt Udsatte, arbejdet i Det Grønlandske Hus i København og det sociale tilbud Kofoeds Skole i København. I 2020 udkom hun med rapporten Fra Grønland til gaden, som undersøger, hvordan socialt sårbare grønlændere oplever deres møde med Danmark.
”Min forskning viser, at indgangen for mange er gennem udsatte miljøer, såsom et herberg. Her bliver der åbnet en dør til alt det dårlige. Et herberg er ikke et springbræt til at klare sig godt. Det er mere en nedadgående spiral,” fortæller Mille Bianco Schiermacher.
I forbindelse med hendes forskningsrapport fra 2020 interviewede hun en 58-årig kvinde, der fortalte:
”Mange bliver hængende. De får det ikke bedre, kun værre. En dag hører man: ’Han eller hun er død’. Man får ikke hjælp her, man må klare sig selv.”
Et herberg er kun beregnet til at huse folk i en kort periode. Ifølge Mille Bianco Schiermacher oplever mange socialt sårbare grønlændere dog, at de skal vente flere år på at få en bolig. Jo længere tid man opholder sig på et herberg, desto sværere bliver det at komme derfra, forklarer hun:
“Et herberg er et meget kaotisk miljø. Al forskning i hjemløshed viser, at når du opholder dig i de miljøer, desto mere udsat bliver du. Man bliver oplært i udsathed.”
Det er på baggrund af resultaterne Fra Grønland til gaden og mange års erfaring, at Mille Bianco Schiermacher er gået i gang med sit ph.d.-projekt, som fokuserer på, hvad hun kalder “et hullet system”.