Forsker i opråb: Invester i mennesket

Written by Rasmus Balle Hansen

Socialt sårbare grønlændere risikerer at ende i hjemløshed, når de flytter til Danmark. Men det kunne være anderledes, siger forsker. Hun opfordrer til at investere i mennesket, inden det når ud i hjemløshed.

Det er ikke alle, som får den drømmestart på tilværelsen, som de havde håbet på, da de købte en enkeltbillet til Danmark. Forskning peger på, at især socialt sårbare grønlændere, der flytter til Danmark, falder igennem det system, der burde støtte dem.

”Det er et system, der tvinger socialt sårbare grønlændere ned i en spiral, som de næsten ikke har mulighed for at kæmpe sig ud af. Grønlændere i Danmark er Danmarks ansvar, men vi tager ikke det ansvar.”

Sådan lyder det fra Mille Bianco Schiermacher, antropolog og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik, som siden 2010 har beskæftiget sig med socialt sårbare grønlænderes møde med det danske system.

“Hvorfor skal de ud i hjemløshed, før vi kan investere i dem?”
– Mille Bianco Schiermacher

 

Herberget – første (og sidste) stop

Mille Bianco Schiermacher har i de sidste 14 år arbejdet med socialt sårbare grønlændere, hvor hun blandt andet har siddet i Rådet for Socialt Udsatte, arbejdet i Det Grønlandske Hus i København og det sociale tilbud Kofoeds Skole i København. I 2020 udkom hun med rapporten Fra Grønland til gaden, som undersøger, hvordan socialt sårbare grønlændere oplever deres møde med Danmark.

”Min forskning viser, at indgangen for mange er gennem udsatte miljøer, såsom et herberg. Her bliver der åbnet en dør til alt det dårlige. Et herberg er ikke et springbræt til at klare sig godt. Det er mere en nedadgående spiral,” fortæller Mille Bianco Schiermacher.

I forbindelse med hendes forskningsrapport fra 2020 interviewede hun en 58-årig kvinde, der fortalte:

”Mange bliver hængende. De får det ikke bedre, kun værre. En dag hører man: ’Han eller hun er død’. Man får ikke hjælp her, man må klare sig selv.”

Et herberg er kun beregnet til at huse folk i en kort periode. Ifølge Mille Bianco Schiermacher oplever mange socialt sårbare grønlændere dog, at de skal vente flere år på at få en bolig. Jo længere tid man opholder sig på et herberg, desto sværere bliver det at komme derfra, forklarer hun:

“Et herberg er et meget kaotisk miljø. Al forskning i hjemløshed viser, at når du opholder dig i de miljøer, desto mere udsat bliver du. Man bliver oplært i udsathed.”

Det er på baggrund af resultaterne Fra Grønland til gaden og mange års erfaring, at Mille Bianco Schiermacher er gået i gang med sit ph.d.-projekt, som fokuserer på, hvad hun kalder “et hullet system”.

Mille Bianco Schiermacher er antropolog og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik.
Billede af: Mille Bianco Schiermacher

En investering i mennesket

I ph.d.-projektet undersøger Mille Bianco Schiermacher, hvilke problematikker socialt sårbare grønlændere oplever – både i forhold til kulturforskelle og hvordan systemet, i stedet for at støtte dem, forstærker deres udfordringer.

”Jeg er særligt interesseret i ’mellemgruppen’, som er socialt sårbare, men ikke er meget udsatte endnu,” siger hun og tilføjer:

“Det er en gruppe, der kan bære på visse udfordringer, men hvor der er meget menneskeligt og økonomisk at vinde ved en tidlig hjælp.”

Mellemgruppen består blandt andet af grønlændere, der havde arbejde, før de kom til Danmark, men som i mødet med det danske system er blevet tilsidesat frem for investeret i. Mille Bianco Schiermacher kalder det for en form for social opbevaring, når systemet placerer socialt sårbare på et herberg i stedet for at investerer i mennesket.

 

“Vi skal hjælpe de socialt sårbare grønlændere før de ender på herberget. Hvis vi vil bryste os af den frie bevægelighed, så skal den gælde for alle.”
– Mille Bianco Schiermacher.

 

Tabt i systemet

Som en del af løsningen på det problem, forsøger man sig i Danmark med et nyt tiltag kaldet Housing First-strategien, Der skal sikre, at kommunerne hurtigst muligt finder en bolig til socialt sårbare grønlændere. Hvis en grønlænder opholder sig på et herberg i mere end to til tre måneder, vil kommunen blive økonomisk straffet.

Derudover har Folketinget afsat cirka 36 millioner kroner til at støtte grønlandske borgere i Danmark fra 2027. Hvoraf 10 millioner er målrettet grønlandske unge i Danmark, som er i hjemløse eller i risiko for hjemløshed.

Mille Bianco Schiermacher ser det som skridt i den rigtige retning, men sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi først hjælper mennesket, når skaden er sket.

“Der bliver primært givet penge til at få socialt sårbare grønlændere ud af hjemløshed. Hvorfor skal de ud i hjemløshed, før vi kan investere i dem?” spørger Mille Bianco Schiermacher.

Et bedre samarbejde

Ifølge Millie Bianco Schiermacher kunne man forebygge udsatheden ved at skabe et bedre samarbejde mellem Grønland og Danmark. Hun pointerer, at socialt sårbare grønlændere ender i ingenmandsland, når de rejser fra Grønland til Danmark fordi, at der ikke længere er nogen, som tager ansvaret.

“Der sættes nogle vigtige processer i stå, som gør, at borgeren kommer i klemme,” siger hun og henviser blandt andet til, at lovgivningen lige nu er skruet sammen på en måde som gør, at grønlændere der flytter til Danmark, falder mellem to stole.

Mille Bianco Schiermacher understreger, at systemerne er lavet af mennesker, og derfor også kan laves om. Løsningerne er altså ikke uopnåelige.

“Vi skal hjælpe de socialt sårbare grønlændere før de ender på herberget. Hvis vi vil bryste os af den frie bevægelighed, så skal den gælde for alle,” siger Mille Bianco Schiermacher.

Danmark Forskning Grønland Ph.d. Socialt arbejde Socialvidenskab