For Elisabeth er det ikke bare et arbejde – det er en ære
juni 16, 2025|Written by Christine Hyldal
Written by Christine Hyldal
Elisabeth Fleischer Henriksen er telefoninterviewer på den nye befolkningsundersøgelse. Hun oplever, at folk fortæller hende ting om deres liv, som de ikke engang har delt med deres egen partner.
Elisabeth Fleischer Henriksen ser lidt træt ud. Hun har en livlig datter på halvandet år, der godt kan lide at være vågen om natten. Hun har også lige været til vejledning på sit speciale, og nu sidder hun på sit delekontor på Center for Folkesundhed i Grønland, der holder til Ilinniarfissuaqs smukke, historiske bygninger i downtown Nuuk. Her tilbringer hun mange timer, for hun er studentermedhjælper på centeret og telefoninterviewer på den befolkningsundersøgelse, som er ved at blive lavet nu.
”Det er ikke bare et interview. Det er en stor ære at være med til,” siger hun.
”Deltagerne bidrager til forskning ved at tale om deres eget liv, og hvor er jeg taknemmelig for, at de vil det. Jeg får så mange livshistorier fortalt, selv om spørgsmålene, jeg stiller, egentlig bare er ja/nej-spørgsmål. Men folk er så åbne og så ærlige og fortæller gerne mere, end vi spørger ind til. Det er meget berigende.”
Sådan foregår det
Et interview foregår på den måde, at Elisabeth møder ind på kontoret, hvor hun finder høretelefoner og en iPad med et langt spørgeskema klar. På forhånd er interviewet blevet aftalt med deltageren, som sidder klar ved telefonen derhjemme.
”Jeg bruger gerne en halv time på at gøre mig klar og forberede mig mentalt. Jeg ved aldrig, hvem jeg kommer til at tale med. Mennesker lever under forskellige vilkår, og nogle har mere på hjerte end andre,” fortæller hun.
”Når jeg ringer op, siger jeg til dem, at der er en masser forskellige emner, vi skal tale om, nogle af dem kan være lidt hårde. Bare for at forberede dem lidt. Og så går vi i gang.”
Op til 229 spørgsmål i skemaet
Og en masse forskellige emner er der virkelig. Spørgsmålene rækker fra antal cigaretter, man ryger om dagen, til selvmordstanker, motion, kostvaner og seksuelle overgreb. For bare at nævne nogle ganske få, for der er op til 229 spørgsmål i skemaet. Deltageren svarer ja/nej og jo flere ja’er, desto flere uddybende spørgsmål skal Elisabeth stille.
”I gennemsnit tager det cirka halvanden time pr interview, og hvis det er en meget snakkesalig person, så tager det to timer,” fortæller hun.
Fra spørgeskemaet
Når folk skal beskrive, hvor meget de spiser, er der flere valgmuligheder i skemaet.
Det, jeg har fortalt dig, har jeg aldrig sagt til min partner
Nogle mennesker vil meget gerne snakke. Også selv om deres svarmuligheder på iPad’en er ja/nej og antal. Men alligevel giver Elisabeth plads til, at de kan fortælle hende det, der falder dem ind:
”Jeg har engang oplevet en, der afsluttede interviewet med at sige: De ting, jeg har fortalt dig, har jeg ikke engang fortalt min partner. Jeg blev glad, fordi personen havde følt sig tryg. Jeg er den professionelle, og jeg skal give plads til deres reaktion.”
Blå bog – Elisabeth Fleischer Henriksen
31 år og kommer fra Ilulissat
Har en bachelor i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet
Studerer en kandidat i kultur- og samfundshistorie på Ilisimatusarfik.
Bor i Nuuk med sin kæreste og datter, der hedder Panu, på halvandet år.
Privatfoto
Ikke farligt at spørge om selvmord
Hun var dog selv lidt nervøs, inden hun lavede sit første interview til befolkningsundersøgelsen i december. Nogle spørgsmål er mere tabuiserede end andre, men det er meget vigtigt for Elisabeth, at deltagerne ikke skal føle det. Og hun mener heller ikke, at det overhovedet skal være tabu at tale om selvmord, for eksempel:
”Det er selvfølgelig et voldsomt emneskift at spørge ind til selvmord. Der er det vigtigt for mig, at jeg ikke ændrer mit tonefald. Det skal være præcis den samme tone, som når jeg spørger: Hvor ofte spiser du oksekød?,” siger Elisabeth Fleischer Henriksen og uddyber:
”Alle spørgsmål i undersøgelsen skal have samme vægt, og ingen af dem skal være farligere end andre. Det skal ikke opleves som om, at det er en farlig situation.”
Alle interviewede får efterfølgende en takke-sms. I den står der også telefonnumre, man kan ringe til, hvis man har brug for det – for eksempel Tusaanngas nummer.
Elisabeth kan sagtens se en fremtid, hvor hun arbejder med forskning i Grønland.
”Jeg vil gerne fortsætte her, når jeg er færdiguddannet og bidrage med endnu mere. Jeg vil gerne, at meget mere af den forskning, der bliver lavet i Grønland, bliver lavet af os selv,” siger hun.
Hvad er befolkningsundersøgelsen?
8.000 tilfældigt udvalgte personer er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.
De bliver spurgt om alt fra rygning, kostvaner, motion, kønsidentitet, mentalt helbred – for bare at nævne nogle få emner. På den måde bliver der løbende gjort status på, hvordan befolkningen har det.
Datasættet skal bruges af både kommunerne og selvstyret, og det skal være med til at prioritere sundhed og forebyggelse.
Undersøgelsen er den sjette af sin slags. Der har tidligere været befolkningsundersøgelser 1993-1994, 1999-2001, 2005-2010, 2014 og 2018.