En gruppe forskere undersøgte, om der var udenlandsk påvirkning i debatten på Facebook i Grønland. Det var der ikke i den periode, de undersøgte. Men så ændrede virkeligheden sig.
Múte B. Egede og Kuno Fencker har havde fået tæsk, kunne man pludselig se i en annonce på Facebook en mandag i februar. På annoncen stod Arctic Hubs logo og navn.
Få uger før stod der på både grønlandsk og dansk i en anden annonce på det sociale medie, at Elon Musk ”tilbyder subsidier til Grønlands befolkning” – på den annonce stod KNR’s navn. Og så har en Múte B. Egede-profil på X bedt Elon Musk om at holde sine ”beskidte fingre fra Grønland”.
Fælles for dem alle er, at indholdet er falsk. Og fælles for dem alle er også, at de er dukket op efter 7. januar, hvor Donald Trump Jr. landede i Nuuk.
Det var falske annoncer som denne, der blev delt på sociale medier. Det var finansiel svindel, siger Signe Ravn-Højgaard og fortæller, at annoncerne ledte ind til en hjemmeside, hvor formålet var at franarre folk penge. Screendumps fra Facebook.
Virkeligheden ændrede sig
Hvis vi skruer tiden yderligere en måned tilbage – til den 9. december – så udgav en gruppe forskere en rapport,som undersøgte udenlandsk desinformation i grønlandske fora på Facebook. I en periode fra januar 2023 til juli 2024 analyserede de data fra 107 forskellige fora på det sociale medie. Kunstig intelligens gør det nemlig let og billigt at producere falske nyheder – også på grønlandsk. Det var aldrig blevet undersøgt i Grønland før, og konklusionen var, at forskerne ikke havde fundet udenlandsk påvirkning i debatten.
”Vi fandt ingen tegn på udenlandsk desinformation i den periode, vi undersøgte. Undersøgelsen udgør nu en vigtig baseline for fremtidige studier,” siger Signe Ravn-Højgaard, der er en af forskerne bag rapporten.
Signe Ravn-Højgaard er direktør og medstifter af tænketanken Digital Infrastruktur, og har skrevet ph.d. på Ilisimatusarfik og Roskilde Universitet.
Projektet, der blandt andet så på, hvor på Facebook debatten var særlig sårbar, var dog på ingen måde spild, mener Signe Ravn-Højgaard:
”Forskning fra andre steder i verden har vist at desinformation og misinformation er særligt virkningsfuldt, når det rammer ned dér, hvor der allerede er mange følelser på spil, og hvor der er mange divergerende holdninger. Vi fandt, at forholdet til Danmark, var sådan et emne,” siger hun.
Stor risiko for påvirkning lige nu
Rundt omkring i verden er der flere og flere eksempler på, at debatten i demokratier bliver forsøgt påvirket gennem såkaldt ’desinformation’, det vil sige indhold, der er usandt eller vildledende, og det bliver spredt af udenlandske aktører med det formål at svække eller skade en modstander, står der i rapporten.
Det har til hensigt at påvirke folks holdninger, skabe splid eller forme adfærd, og ofte er det for at opnå politiske og økonomiske fordele. Det stærke spotlys fra verden på Grønland betyder også større risiko for påvirkning udefra, vurderer Signe Ravn-Højgaard.
”Meget om Grønlands fremtid er kastet op i luften lige nu, og mange har en interesse i at påvirke den. Derfor er der så stor risiko for udenlandsk påvirkning nu,” siger hun.
“Der skal få delinger til, for at et opslag når ud til en stor andel af befolkningen”,
– Signe Ravn-Højgaard
Arctic Hub advarede om de falske annoncer på deres hjemmeside og Facebook. Screendumps.
Klikkede man på linket i de falske Facebook-annoncer kom man ind på en side, der lignede nyhedssitet Arctic Today, men som også var falsk. Der var tale om et forsøg på finansiel svindel. Screendumps.
Alle kender alle
Signe Ravn-Højgaard har i sin forskning fundet flere grunde til, at Grønland er påvirkelig for desinformation.
”Samfundet er småt, og vi er tæt forbundne – og det betyder, at informationer og misinformationer spreder sig let på Facebook. Der skal få delinger til, for at et opslag når ud til en stor andel af befolkningen,” siger hun og tilføjer:
”Og inden medierne, som er små og har begrænsede ressourcer, har nået at gribe en historie fra et opslag på Facebook, faktatjekke det og oversætte det, kan en stor del af befolkningen allerede have fået informationen fra sociale medier.”
En grønlandsk chefredaktør har sagt til danske medier, at uddannelsesniveauet i landet er lavt, og at debatten på Facebook er præget af følelser. Så der er grund til at være ekstra på vagt overfor falske annoncer og al mulig anden misinformation, der har til formål at påvirke os i en eller anden retning.
Let at lave falske nyheder med kunstig intelligens
Og så skal vi her til sidst lige tilbage til de falske nyheder om politikere, der havde fået tæsk, der pludselig dukkede op på Arctic Hubs Facebookside.
”Det var finansiel svindel,” siger Signe Ravn-Højgaard og fortæller, at annoncerne ledte ind til en hjemmeside, hvor formålet var at franarre folk penge.
”Vi ved stadig ikke, hvem der står bag. Måske nogen udnytter opmærksomheden på Grønland, og disse politikere er måske blevet så kendte, at man kan bruge interessen omkring dem til at tiltrække potentielle ofre.”
Men der er også folk ude i verden, der bare synes, det er sjovt at lave falske nyheder.
”Det er blevet meget lettere at lave falsk indhold med kunstig intelligens. Tidligere skulle man være dygtig, hvis man kunne lave et falsk billede, nu kan vi gøre det let. ”
”Tilbage står, at folk skal være virkelig på vagt,” siger hun.