Den første er Kristine Juul. Hun er professor emeritus i geografi på Roskilde Universitet og bor i Ilulissat. Hun er en af få, der forsker i migranter fra Asien, der kommer til Grønland for at arbejde.
Kristine Juul til Marisa Maniagos 50 års fødseldagsfest. Marisa Maniago er en af de kvinder, som er med i hendes forskningsprojekt. Privatfoto.
“Jeg har tidligere arbejdet med migration, så jeg blev nysgerrig, da jeg var i Maniitsoq og senere i Ilulissat på familiebesøg og så, at Cafe Puisi og Cafe Pølsemik var befolket med asiatiske medarbejdere. Jeg så også, at at der var både kinesiske, thailandske og filippinske arbejdere på fiskefabrikkerne i disse byer. Hvad var det, der fik folk til at rejse så langt til et land, hvor både klimaet og sproget var udfordrende, hvor leveomkostningerne var relativt høje, og lønnen relativt lav?”, siger hun.
Hvordan og til hvad kan vi i Grønland bruge din forskning?
“Den udenlandske arbejdskrafts store betydning for Grønlands økonomi understreges ofte af både regeringen og af nøglepersoner i den grønlandske økonomi. Dog er der en tendens til at italesætte dem som arbejdskraft, og mindre grad som medborgere. Dermed understreges midlertidigheden i deres ophold, alt imens mange af de nytilkomne begynder at anlægge et mere langsigtet perspektiv på deres ophold. Antallet af ægtefæller og børn, der kommer til Grønland, stiger, og det stiller nye krav til boliger og skoler”.
Hvad gør netop din forskning interessant?
“Selvom import af arbejdskraft ikke er noget nyt i Grønland, så adskiller den asiatiske migration sig ved primært at være rettet mod ufaglærte jobs. Med et voksende udbud af flittige og stabile medarbejdere, der er villige til at påtage sig et stort overarbejde, er der en fare for, at de mere udsatte grupper på det grønlandske arbejdsmarked taber yderligere terræn”.
“I min forskning prøver jeg desuden at sammenligne situationen i Grønland med forholdene i andre lande i Arktis, herunder Island, Færøerne og Nordnorge, der har oplevet tilsvarende eller mere omfattende tilstrømning af arbejdere med asiatisk baggrund”, siger Kristine Juul.
Privatfoto
Tom de Ville er ph.d-studerende på DTU Arctic i Sisimiut.
Han forsker i, hvordan nedbrydning af permafrost påvirker kritisk infrastruktur i Grønland, og han fokuserer især på højspændingsledninger i et tæt samarbejde med Nukissiorfiit.
Han arbejder også på at få et overblik over omfanget af højspændingsledninger og anden (kritisk) infrastruktur, der er bygget på permafrost, som smelter. Og så er han i gang med at definere, hvad ”kritisk” infrastruktur i det hele taget er for Grønland og Arktis generelt, for sådan en definition findes ikke i øjeblikket. Men det er vigtigt, for ”vi skal ikke blindt overføre definitioner af kritisk infrastruktur fra Europa eller USA til Arktis”, siger han.
Der er dog ingen grund til bekymring for, at elnettet bryder sammen på grund af klimaforandringer, vurderer han:
“Størstedelen af infrastrukturen i Grønland er bygget på grundfjeld og klipper, som betragtes som et stabilt fundament, og som ikke er følsomt over for nedbrydning af permafrost. Risikoen for afbrudt strømforsyning som følge af sammenbrudte elmaster på grund af nedbrydning af permafrost er efter min mening til stede, men er i øjeblikket ikke betydelig og under kontrol”, siger han.
Hvad kan vi ellers bruge din forskning til?
”Grønland har været i centrum for opmærksomheden på det seneste, og med en stigende vækst inden for erhvervsliv, turisme, minedrift, militær og så videre er der behov for en passende og lokalt baseret definition for ”kritisk” infrastruktur. På den anden side har det grønlandske samfund brug for infrastruktur, der er pålidelig og modstandsdygtig over for klimaforandringer. Da vi ved, at klimaet i Arktis ændrer sig tre gange hurtigere end klimaet på de vesteuropæiske breddegrader, er det afgørende at tilpasse sig disse klimaforandringer,” siger han.
“Derfor vil mit arbejde med højspændingsledninger sigte mod at opnå en bedre forståelse af de fysiske processer, der fremskynder nedbrydningen af permafrosten.”
Hvad gør din forskning særlig interessant?
”Jeg elsker at arbejde i den smukke, rå og uberørte grønlandske natur, hvilket jeg heldigvis har mulighed for at gøre ret ofte, både om sommeren og vinteren, da jeg bor og arbejder i Sisimiut. Det er vigtigt og givende at arbejde på et projekt, der har til formål at sikre en pålidelig og modstandsdygtig infrastruktur i Grønland”, siger Tom de Ville.
Fakta om Greenland Science Week:
Greenland Science Week bliver holdt hvert andet år og er Grønlands største begivenhed for og om forskning. Den strækker sig over en hel uge i flere dele af landet fra 7. til 14. november.
I år er temaet ”All Eyes on Greenland”. Forskere fra hele verden flyver ind i Grønland, og her i landet vokser vores egen forskningsscene også støt. Men hvordan kan vi sikre, at global opmærksomhed fører til reelle gevinster for både videnskaben og samfundet i Grønland? Og hvordan bevæger vi os fra forskning i og om Grønland til forskning for og med Grønland?
Greenland Science Week 2025 dykker ned i netop de spørgsmål.
Og det er ikke en lukket forskerfest i Nuuk. Der er events i Ilulissat, Sisimiut, Sarfannguit og Kangerlussuaq.
Det er fjerde gang, forskningsfestivallen finder sted.
Du kan se hele programmet her: https://www.scienceweek.gl/
Privatfoto
Andrew Hamilton fra University of Alberta i Canada forsker i havklimaforhold i Baffinbugten og det canadiske Arktis.
Han leder et nyt projekt, der hedder “Crossing the Ice Bridge”. Projektet vil udvikle et overvågningsprogram af Pikialasorsuaq-området, som ligger i den nordlige del af Baffinbugten mellem Qaannaaq og Ausuittuq (Grise Fiord) i Canada. Selv om området ligger så langt mod nord, fryser havet aldrig helt til om vinteren. Derfor er det fyldt med liv og fangstdyr, som er i fare for klimaforandringer.
De canadiske inuit kalder området for Sarvarjuaq, og planen er, at overvågningsprojektet skal laves i et partnerskab mellem inuit i Grønland og Canada og forskere.
Hvordan – og til hvad – kan vi i Grønland bruge din forskning?
“Projektet vil skabe forbindelser mellem inuitsamfund og forskere i Canada og Grønland og fremme udveksling af viden. Vi håber at lære af hinanden for at forbedre den måde, forskning udføres på, skabe muligheder for uddannelse og beskæftigelse og i sidste ende udvikle et regionalt overvågningsprogram for Pikialasorsuaq og forbedre vores forståelse af dens dynamik i et hurtigt skiftende klima,” siger Andrew Hamilton.
“Målet er at skabe viden fra både inuit og forskernes perspektiv, som vil forbedre forståelsen af regionen, så man kan træffe bedre beslutninger om nutidige aktiviteter og give kystsamfundene i Canada og Grønland mulighed for at planlægge fremtiden bedre”.
Hvert år vandrer eventyrlystne naturelskere hen ad Arctic Circle Trail mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Et ATV-spor er også åbnet, og det betyder, at flere kan lægge vejen forbi det populære område. Men ruten går også igennem UNESCO-verdensarv, og hvad kan øget trafik gøre ved naturen i sådan et område?
Det vil en gruppe forskere fra USA, Canada og England undersøge. De er Millicent Harding fra Durham University i Storbritannien, Clay Prater fra University of Arkansas i USA og Louise Mercer fra Memorial University of Newfoundland i Canada.
Deres plan er at lave et netværk, der skal overvåge miljøforandinger langs Arctic Circle Trail, fortæller Clay Prater. Han kom selv til Qeqqata Kommunia tilbage i 2017, hvor han forskede i gletsjerstøv på søerne.
“Jeg arbejder i øjeblikket på at hjælpe med at udvikle bedre relationer mellem lokale samfund og forskere, så vi kan sikre, at den forskning, der udføres her, direkte tjener lokalt”, siger han.
“Miljøforandringer og klimaet påvirker permafrostlandskabet i hele Arktis, herunder også i Grønland. For at imødegå disse bekymringer og informere om bæredygtig forvaltning og turismepraksis er der behov for et miljøovervågningsnetværk til at overvåge miljøforandringer langs ruten.”
Lokalbefolkningen kan allerede under Greenland Science Week deltage i projektet. Der er nemlig informationsmøder for alle interesserede i Sisimiut, Sarfannguit og Kangerlussuaq, og så er der en workshop i Nuuk.
“Vi vil bringe forskere og lokale, kommunale embedsmænd, virksomheder og forskere fra DTU Arctic sammen for at udvikle observations- og overvågningsnetværket mellem Kangerlussuaq og Sisimiut,” siger forskerne.
“Vi håber at kunne være et positivt eksempel på, hvordan naturvidenskabsfolk kan bidrage til at støtte udviklingen af forskning, der direkte tjener de grønlandske samfunds behov”.