Nu kan du blive en del af Arctic Hub. Vi leder nemlig efter to nye konsulenter til vores kontor i Nuuk.
Synes du, at forskning i Grønland er spændende? Har du erfaring med projektledelse og administrativt arbejde? Og flair for at opbygge stærke relationer? Så kan du meget vel være vores nye kollega i Arctic Hub.
Vi søger én til to nye medarbejdere til sekretariatet i Nuuk, der skal være med til at styrke forskningens rolle i samfundet. Vi lægger vægt på at finde de rette, engagerede kollegaer, som vil være med til at gøre en forskel for forskningen i Grønland. Opgaver og ansvarsområder kan tilpasses afhængigt af dine kompetencer og erfaring.
Om stillingerne
Som en del af Arctic Hub får du en helt central rolle i arbejdet med at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet – både i Grønland, Danmark og internationalt. For vores berøringsflade i Arctic Hub er alt fra den enkelte forsker, de engagerede borgere til internationale forskningsinstitutioner.
Afhængigt af din profil og erfaring kan dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:
- Udvikling, igangsætning og gennemførsel af projekter og events, der styrker samarbejdet mellem forskning, uddannelse, forvaltning, erhvervsliv og befolkning
- Selvstændigt ansvar for projektledelse – fra idéfase til implementering og afrapportering – med særligt fokus på Arctic Hub’s initiativer under EU-programmet Green Growth, herunder budgetlægning og afrapportering
- Intern og ekstern koordinering af administrative opgaver samt udarbejdelse af materiale til sekretariatsleder og bestyrelse
- Rådgivning af forskere, samarbejdspartnere og andre interessenter om forskningens vilkår og samfundsmæssige kontekst i Grønland
- Repræsentation af Arctic Hub ved relevante konferencer, netværk og møder – både i og uden for Grønland.
- Bidrag til fundraising og udvikling af nye finansieringsmuligheder
Du vil referere til sekretariatslederen og blive en del af et lille, dedikeret team.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant akademisk uddannelse – men nysgerrighed og den rette erfaring kan også bringe dig langt
- trives i en dynamisk hverdag med meget varierede opgaver – fra skrivebordsarbejde til repræsentation i Grønland, Danmark og internationalt
- har erfaring med projektarbejde og/eller projektledelse
- har gode kommunikationsevner på mindst to af følgende sprog: grønlandsk, dansk og engelsk
- har kendskab til arktisk forskning såvel som de samfundsmæssige og politiske forhold i Grønland – eller lyst til at lære det
Personlige egenskaber
Vi håber, at du:
- er engageret og initiativrig
- er struktureret, procesorienteret og trives med forskelligartede opgaver
- er kreativ og synes, det er sjovt at lære nyt
- ser dig selv som en holdspiller, der tager ansvar – også når du arbejder selvstændigt
- er god til at opbygge og vedligeholde relationer
- har teknisk forståelse og flair for digitale værktøjer (ud over Office-pakken bruger vi bl.a. Microsoft Planner, Canva, Podio og WordPress)