Er du interesseret i at ansøge om at dyste i forskningsformidlingskonkurrencen Paasisavut 2026? Så bør du deltage i vores online informationsmøde, hvor du kan få tips og tricks og svar på dine spørgsmål, før du indsender din ansøgning.
Paasisavut er Arctic Hubs forskningsformidlingskonkurrence for ph.d.-studerende og nyuddannede ph.d.’er, hvis forskning relaterer sig til Grønland. På infmødet introducerer vi konkurrencen, gennemgår ansøgningsprocessen og besvarer dine spørgsmål.
Uanset om du allerede planlægger at ansøge eller blot er nysgerrig på konkurrencen, er infomødet en oplagt mulighed for at få indblik i, hvad der skal til for at blive finalist i Paasisavut.
Vi gennemgår
-Hvad Paasisavut er, og hvorfor du bør deltage
-Krav til deltagere
-Ansøgningsprocessen
-Spørgsmål og svar
Praktisk information
Dato: 19. august 2026
Tid: 10.00–11.00 (grønlandsk tid)
Platform: Microsoft Teams
Tilmeldingslink: Arctic Hub Event signup
Sprog: Engelsk
Hvorfor deltage?
Som deltager i Paasisavut får du værdifulde kompetencer inden for forskningsformidling og mulighed for at formidle din forskning til et bredt grønlandsk publikum. Vinderen af Paasisavut 2026 modtager en præmie på 50.000 kr.